Lundselskab samarbejder med amerikansk supercomputergigant

Supercomputerselskabet Cray Inc. i USA får hjælp af Mitrionics i forskerparken Ideon til at øge fordelene ved supercomputeren Cray XD1. Mitrionics produktplatform kan øge beregningshastigheden i almindelige computere med 10-50 gange takket være en egenudviklet metode til anvendelse af højtydende såkaldte FPGA-processorer.

Mitrionics har allerede et lignende samarbejde med en anden supercomputerproducent, Silicon Graphics, som i sidste uge lancerede sin første FPGA-baserede supercomputer. For at få fuldt udbytte af potentialet i en FPGA-chip kræves det dog, at den er nem at programmere til specifikke anvendelsesområder, hvilket er hvad Mitrionics har specialiseret sig i.

– Det er kun Cray og Silicon Graphics, der har kommercielle computere på markedet med FPGA-chips, og vi er med som et vigtigt element i begge tilfælde, siger Mitrionics adm. dir. Anders Dellson.

Mitrion-platformen er færdigudviklet og forventes lanceret på markedet i næste måned. Produktet sælges som supplement til supercomputerne, hvorfor det er vanskeligt at vurdere indtægterne i starten.

Mitrionics beskæftiger omkring 15 personer, heraf en halv snes i Sverige og resten i USA.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: