LU Bioscience forlader Oncorel
Mindre end et år efter at investeringsselskabet LU Bioscience investerede godt en million svenske kroner i cancervirksomheden Oncorel, sælges den tilbage til forskerne for en krone.
-- Vi mener, at denne virksomhed udvikles bedst uden for LU Bios portefølje. Så vi springer fra i tide, så forskerne har kapital til overs til patentprocessen, siger Thomas Andersson, adm. dir. for Lu Bioscience.
Han ønsker ikke at komme ind på, hvorfor LU Bio har en anden vurdering af Oncorel i dag end i juni 2009, hvor investeringen blev foretaget. Bag Oncorel står Olov Sterner, professor ved Lunds universitets afdeling for organisk kemi, og Jenny Persson, docent ved afdelingen for eksperimentel cancerforskning. Virksomheden skal udvikle nye lægemiddelkandidater mod ondartet prostatacancer.
-- Det er vores håb, at de resultater, som vi producerer i år, vil tiltrække investorer i løbet af efteråret, siger Jenny Perssson.
Ifølge hende har Oncorel intet behov for yderligere kapital i øjeblikket, og en patentansøgning er indsendt.
Af Lisa Kirsebom