Lavt uddannelsesniveau i Skånes life science-klynge

Mens IT-branchen i Skåne har en højere andel af højtuddannet arbejdskraft end konkurrenterne i Stockholm og Västra Götaland, er billedet det omvendte for regionens medicinal- og biotekfirmaer. Det viser en rapport, som Region Skåne præsenterer i dag.

33,7 procent af de beskæftigede i Skånes life science-sektor i 2006 havde mindst tre års videregående uddannelse i bagagen. Det er en lavere andel end for Sverige som helhed og klart under Stockholm, hvor næsten 40 procent af de ansatte i branchen var højtuddannede.

Til gengæld er uddannelsesniveauet inden for IT-sektoren højere i Skåne end i de øvrige vækstregioner. 44,8 procent af de ansatte i regionen havde mindst tre års videregående uddannelse, mod godt 41 procent i Stockholm- og Göteborgregionen.

Rapporten er et første skridt i en kortlægning af Skånes kompetenceforsyningsbehov på længere sigt, og Anders Axelsson, analytiker i Region Skånes erhvervsdivision, har indtil videre flere spørgsmål end svar vedrørende resultaterne.

-- Men der er noget at tænke over. Biotekområdet plejer at blive betegnet som et spydspidsområde i Skåne, men videnniveauet er til dels lavt, siger han.

Rapporten viser også, at en stor andel af de ansatte inden for life science-sektoren har fået deres uddannelse uden for regionen, godt 40 procent, mod knap 30 procent for IT-/telekombranchen.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: