Når cremen af skånsk erhvervsliv i dag samles i Malmö for at hylde foretagsomheden ved arrangementet Gulddagen, så er der grund til at tænke over, hvad der egentlig sætter Skånes største by på landkortet.
Varemærket Malmö har utvivlsomt både en positiv og negativ ladning. Fremover bør det unge og fremvoksende erhvervsliv få en mere tydelig plads i profileringen for at styrke byens image.
Af Kristian Svensson
På et Rapidus-møde for nogle uger siden talte reklameguruen Martin Gumpert om sit indtryk af Malmö. Det var et ikke alt for smigrende billede, hvor kakerlakker, kriminalitet og ishockeyhold på vej ned havde en fremtrædende plads.
Nu er Martin Gumpert kun én person – og fra Stockholm desuden – men de fleste vil nok være enige i, at Malmö har en del tunge problemer i bagagen.
Set i bakspejlet er udviklingen dog gået hurtigt. Alene de seneste ti år er stemplet som havareret industrihul blevet stadig mere udvisket. I dag spirer et ungt og kreativt erhvervsliv frem i byen. For eksempel var auditoriet Orkanen på Malmö högskola fyldt i mandags, da Minc arrangerede en forelæsning med iværksætterbloggeren Erik Ries om, hvordan man får succes med nystartede virksomheder.
Der mangler ikke stærke sider. Her er tre områder, som vil få en nøglerolle i fremtiden.
* Klyngen for levende medier i Västra Hamnen. Allerede i dag rummer Minc og området vestpå flere interessante virksomheder inden for digitale medier. Computerspilfirmaet Junebud samt web- og mobiltv-selskabet Qbrick er nogle af dem. Når SVT inden længe rykker til Västra Hamnen, vil det give yderligere en indsprøjtning i form af krydsbestøvning mellem stort og småt.
* Det medicinske Malmö. Området omkring forskerparken Medeon og hospitalet skal bygges om, ifølge en vedtaget byplan. Det første bliver helsecentret Inspi Health Campus. Ideen er at forbedre forudsætningerne for konkurrencedygtig forskning og lokke flere store virksomheder til at etablere sig.
* IT-branchen. Spørgsmålet er, om finanskrisen egentlig blev nogen krise for IT-sektoren i Malmö. Nicheorienterede virksomheder som Java-eksperten Jayway har fuld belægning, og ifølge interesseorganisationen Øresund IT er arbejdsmarkedet i Øresundsregionen mere i balance nu, end det var under højkonjunkturen. I dag er manglen på specialkompetence nemlig kun på 1.500 personer, i stedet for tidligere 6.000 personer.
Succeserne ruller allerede ind på disse områder, hvilket er et aktiv set ud fra et markedsføringsperspektiv. Lad denne kreative boble spille en større rolle i den strategiske profilering af byen. Når man tænker på Malmö, skal det ikke være problemer, der dukker op i hovedet, men et sted hvor virksomheder som TAT og Bambuser voksede op.
At udsende annonceindlæg kan være én måde at markedsføre sig på. Kommunen skal også fremvise sit arbejde inden for miljø og bæredygtig byplanlægning på verdensudstillingen i Shanghai næste år. I andre overordnede indsatser er der meget at vinde ved at fremhæve det unge erhvervsliv endnu tydeligere. Kranen på Kockumsværftet er væk for længe siden – SVT overtager de gamle industrilokaler – nu er det på tide at gøre de nye erhverv til byens silhuetter.
Men et varemærke kan også bygge sig selv, uden indblanding fra kommunikationsstrateger. Egentlig handler det bare om, at den del af varemærket, som mennesker opfatter, det såkaldte image, vokser, ved at folks associationer gradvist forandrer sig, efterhånden som der sker ting og sager.
For Malmös vedkommende spiller arrangementer som IT-konferencen Øredev her en stor rolle. I disse dage samles 900 programmører og systemudviklere fra hele verden i Malmö for for femte år i træk at dygtiggøre sig i kodeskrivning og metodik. Så en anden måde at styrke positionen på for det unge erhvervsliv og dermed Malmö er at fortsætte udbygningen – og forbedringen – af de strukturelle forudsætninger for viden og vækst.
En af fremtidens store udfordringer for Malmö bliver at tiltrække de rette folk. I perioder med højkonjunktur opstår der et hundeslagsmål om de bedste kompetencer, og det er vigtigt at fremstå som et godt alternativ med kreativ edge. De nye innovationsvirksomheder vil sandsynligvis aldrig få Kockums tidligere rolle med tusindvis af ansatte, men de kan hjælpe med til at definere fremtidens muligheder.
Det gælder om at højglanspolere varemærket, så de bedste hjerner og de smarteste ideer ønsker at komme til Malmö. Det ville hele Øresundsregionen tjene på.
