Der er atter mørke skyer omkring Helsingborgfirmaet Covial Device. Aktieejerindskuddet, som skulle skaffe 2,5 millioner SEK til firmaet, er trods forlængelse ikke kommet på plads, og nu fratræder selskabets adm. dir. samt hele bestyrelsen.
Ny adm. dir. bliver Christer Wrangel, der har fået til opgave at undersøge, om en rekonstruktion af selskabet er nødvendig.
Jeg har fået frem til og med næste ekstraordinære generalforsamling den 13/9 til få styr på situationen. Jeg har en plan for at redde virksomheden, som den tidligere bestyrelse ikke ville høre på, og jeg vil nu forsøge at gennemføre den, siger Christer Wrangel.
Covial Device fremstiller sensorudstyr til akustiske målinger af byggematerialer, men salgssucceserne er udeblevet. Selskabet er noteret på NGM-børsens Nordic MTF. I den afgående bestyrelse sad Paul Madsen, Bo Hultberg og Torbjörn Widebrant.
Af Joel Persson