KRING Technologies åbner kontor i København – og har kig på Skåne

I dag mandag etablerer Kring Technologies nye direktør for salgs- og forretningsudvikling, Mikael Munck, sig i firmaets nye kontor i København på Dampfærgevej 3, og meget hurtigt begynder hans stab på 4-5 mand også at bearbejde det skånske marked for salg af billige IT-løsninger produceret i Indien.

KRING Technologies har indtil nu udelukkende danske kunder, og styrer fra hovedkontoret i Slagelse i Vestsjælland udviklingen af software-, internet- og databaseløsninger via eget produktionsapparat i Indien med dansk projektledelse og styring i såvel Indien som Danmark. Firmaet har 60 medarbejdere, og har over 100 danske virksomheder som kunder.

-- En af grundene til at vi etablerer os i København nu er, at vi ser i første omgang Malmø og omegn som et marked for os. Der er nøjagtig de samme behov for IT-udviklingstunge firmaer i Malmø som i København, siger Michael Munck, som har besøgt virksomheder omkring Malmø i forbindelse med tidligere jobs.

Mikael Munck har de sidste 15 år arbejdet med software til finanssektoren, senest hos Bonnier-selskabet ALOC og tidligere som nordisk chef hos SunGard inden han begyndte hos KRING Technologies 1. oktober.

Mikael Munck skal i øvrigt snarest koordinere det besøg, som Udenrigsministeriets erhvervsdelegation med videnskabsminister Helge Sander i spidsen aflægger KRING's udviklingsafdeling i Indien sidst i oktober.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: