Kort sagt: København har de seneste to år taget det længste tigerspring i byudvikling med opsigtsvækkende projekter, mens Malmø efter kraftanstrengelsen med Turning Torso, Västra Hamnen og det kommende Hyllie nu får baghjul fra det nye tempo i København. Men det samlede resultat er i verdensklasse. Der er ikke grund til at verdens største byggemesse ligger i Cannes.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus

København fortjener et tillykke. For blot et par år siden var hovedstaden København i den uacceptable position, at provinsbyen Malmø overhalede med den mest spektakulære arkitektur, gennemtænkte infrastruktur og største evne til at samtænke erhverv og boliger. København havde mistet pusten, men er kommet stærkt igen. Hvad er der sket?

København er vågnet op og har fundet mod til ikke blot at satse på kvantitet, men også på kvalitet.

Når vi beskæftiger os med det i et erhvervsrettet medie som Rapidus skyldes det, at byomgivelser sender et signal til verden om, hvorvidt en by eller region er innovativ, fremtidsrettet og værd at investere i. Det er en psykologi, som tit underkendes. Da København og Malmø ramte bunden i deres kriser for godt 15 år siden var der eksempelvis stort set kun én kran i København, og den sprang man elastikspring fra ved Kalvebod Brygge. Indtrykket var selvforstærkende: der skete intet, som var værd at komme efter.

For et par år siden var byggeboomet så i fuld gang, men det var i Malmø med Turning Torso og Västra Hamnen, at arkitektur, erhverv og boliger gik op i en højere enhed og blev et varemærke. I København blev der også bygget, men intet flokkedes udenlandske delegationer om som i Malmø. I København kæmpede borgergrupper mod fejlplacerede højhuse, og politikerne turde ikke gennemføre planerne. Men alle lejligheder og erhvervsbyggerier kunne sælges, og der blev gået på kompromis med dristighed og kvalitet og satset på moderne, men sikker mainstream i metermål.

Hvor var Københavns nye vartegn? Hvor var den nyskabende skyline?

Ørestaden! råbte nogen. Operaen! råbte andre. Men nej. Det slog ikke middelalderbyens hyggelige, museumsagtige stemning som varemærke. Men med helt nye byggerier enten åbnet eller påbegyndt inden for de seneste to år er billedet vendt. Nu hvor en opbremsning i byggeriets vækst har sat ind er det derfor tid at gøre status:

Malmø har kastet alt provinsielt støv af sig med en stort set udbygget Västra Hamnen og lovende projekter ikke mindst ved Hyllie omkring Kalkbrottet og dem nye multiarena, som er tænkt godt sammen med Øresundstoget og Cityringen.

I København er der til gengæld på to år poppet kulturbygninger op i en verdensklasse, som Malmø ikke kommer i nærheden af. Det nye skuespilhus ved havnen på skæve pæle ude i vandet har fået international berømmelse. Trods budgetkriser i DR-Byen i Ørestaden er en koncertsal i ligeledes verdensklasse ved at gøre klar til åbning. Lige ved lufthavnen skal Danmarks nye akvarium til 700 mio. DKK stå: "Den Blå Planet" bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium med bygge- og teknikinspiration fra hele verden - og direkte adgang fra Øresundstoget og Amager Strandpark med lagune og nye luksuslejligheder. Hertil et unikt projekt ved Marmormolen ved Langelinie med 140 meter højhus og en gang- og cykelbro i 65 meters højde og et spænd på 160 meter, der bliver portal for færgetrafikken fra Oslo og Polen. Det bliver et vartegn for den kommende bydel i Nordhavn, som også er et gigantisk og modigt udviklingsprojekt.

De færreste skåninge er klar over, hvad København har gang i med mix af erhverv og boliger: Ørestad Syd ved Ferring får også to nye tårne op til 85 meters højde med hoteller og kontorer, som skal være klar til klimatopmødet i 2009 - og desuden en helt ny bydel. I maj blev det tillige markeret, at Københavns Havn og Ørestadsselskabets arealudvikling nu har fundet en samlet styrke idet det gamle navn "Arealudviklingsselskabet" blev skiftet til det mundrette "By & Havn".

Københavns nye førerposition i Øresundsregionen nu også på ny arkitektur er indiskutabel. Men i tiden op til er der i al ubemærkethed foregået en måske ubevidst konkurrence med Malmø. Det er ikke skadeligt, når kapløbet om at blive attraktiv har været så tæt. Alle bør være glade.

Bagsiden af medaljen er, at det er svært at få øje på de synergier, som to byer med så meget fremdrift kunne have skabt sammen. Vi savner en stærk organisation eller Øresundstalsmand, som markerer budskaber og skaber samarbejder, når begge kommuner har så stor succes med byudviklingen og nu har noget at vise frem. De eksisterende organisationer ser ud til at være faldet i søvn på det punkt. Fælles holdninger kommunikeret ud i verden om eksempelvis CO2 reducerende bygninger, nye byggematerialer, nye teknologier og ny arkitektur er ikke eksisterende til trods for, at det nu er oplagte samarbejdsområder. Ligeså er et samarbejde oplagt om kultur- og sportsevents, som Rapidus tidligere har opfordret til.

Verdens største byggemesse MIPIM er lige overstået i marts i Cannes, men hvorfor skal den ligge der? Bortset fra riviera og bedre vejr overgås byggerierne i Cannes nu af de byggerier, som allerede står der - eller er på vej - i København og Malmø. Man kan efterlyse et selvværd og en branding af de nye skylines, der matcher de fantastiske nyskabelser, men det kræver et styrket samarbejde, som ingen ser ud til at ville tage det første spadestik til.