Kort sagt: Danmark presser virksomhederne til at nedbringe CO2-udslip og markedsføre sig som miljørigtige. En stribe ideologisk uangribelige initiativer er i gang op til klimatopmødet i København i 2009, men klimarevolutionen udebliver. Initiativerne foregår ikke på virksomhedernes sprog, der udspringer fra bundlinjen. Initiativer skal præmieres og kunne betale sig. Rapidus går foran og udlover ”Rapidus’ klimapris 2009”.
Af Keld Broksø
Københavnsredaktør for Rapidus
Danmark og især hovedstadsområdets klimakamp er gået i selvsving. Enhver virksomhed har mistet overblikket over de talrige konferencer, hvor melodien spilles på repeat for virksomhederne: De skal markedsføre sig selv op til FN’s klimatopmøde i København, hvor målet er en ny klimaaftale efter Kyoto-aftalen, som udløber i 2012. Deltagere fra 170 lande og 8.000 græsrødder, erhvervsfolk og eksperter er i København. Som virksomhed er man jo tosset, hvis man ikke brander sig på klima. Tak, den er røget ind på lystavlen. Dagbladet Børsen har endda lavet et klimatillæg, som understreger temaet, og Ugebrevet Mandag Morgen har sat en tænketank til det samme.
Men noget går galt. Det er nemt at være politisk korrekt i en højkonjunktur. Nu er en aktiekrises slutresultat uvist, og det er tid at bruge helikopterblikket: Rundbordsdiskussioner samt markedsføring garanterer ikke et resultat, der er værd at prale med på så kort sigt som til 2009. Vi kan ikke markedsføre gamle succeser. Vi skal være innovative og helt på forkant.
De gængse miljømål har for lang tidshorisont til at slå igennem i 2009: EU’s mål er, at 20 % af EU’s energi i 2020 skal udgøres af vedvarende energi. Danmarks regering vil inden 2025 sætte brug af fossilt brændstof ned med mindst 15 % i forhold til i dag. Samme år skal vedvarende energi fordobles til mindst 30 % af dansk energiforbrug. Dertil skal offentlig forskning og udvikling af energiteknologi øges for at støtte den ekspanderende energi- og miljøindustri.
Fint nok, men uret tikker. Der er brug for en revolution, når en stor del af perspektivet er 2009. Her fejler de joviale konferencer, der synes at søge konsensus om fjerne mål. Den dimension, at klimakamp skal kunne betale sig her og nu, er ude af billedet.
Hvordan skal vi få virksomheder, der nu gennemgår budgetter med tættekam, til at skabe reelt indhold i klimamarkedsføringen? Danmark og Sverige er langt fremme med teknologier, men nu handler det om nye resultater, som deltagerne i klimatopmødet kan røre ved og imponeres over. Vi taler om enorme klimafremmende byggeprojekter. Vi efterlyser virksomheder, som vender produktionen på miljø-korrekt vis i 2009.
Tag blot nogle af de seneste fejlskud:
Staten (Økonomi- og Erhvervsministeriet) samt erhvervslivets organisationer (Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Vindmølleindustrien) vil investere 37 millioner DKK i markedsføring af danske klimakræfter. Hvordan vendes virksomhedernes udledning af drivhusgasser hurtigt på den måde?
Hvis vi ser på Øresundsregionen – der endnu en gang fejlagtigt er ude af den danske tankegang – så går eksempelvis startskuddet her i 2008 for Øresund IT Academys fokusering på Grøn IT. Debatter om Grøn IT på Easy Fairs ICT i Malmø er på programmet i september. Derudover planlægges workshops. Øresund IT Academy vil også styrke regionens konkurrencedygtighed på området via offentlige udviklingsprojekter. Det indgår fint i rundbordsdiskussionen. Men det rykker ikke.
Det er tid til pisk og gulerod. Rapidus har fem forslag, hvoraf vi selv tager aktiv del i det sidste.
1) Virksomhederne skal mærke skattelettelser, hvis de bremser udledning af CO-2. Sverige er langt foran med fleksible miljøskatter især på biler. Danmark har brug for et EKSTREMT hurtigt arbejdende udvalg til den sag.
2) Danmarks utilgivelige inerti med udbygningen af kæmpevindmøller skal brydes med hårde regeringsdirektiver. Trods danske verdensnavne i vindmølleindustrien som Vestas, LM Glasfiber og Siemens Windpower halter hjemmemarkedet. Det hjelper med en ny, forhøjet afregningsaftale i en klimaaftale indgået i går. Men i Avedøre syd for København er en ansøgning fra Dong Energy og en lokal vindmølleforening om at bygge tre kæmpemøller på 150 meters højde i vandkanten af et industriområde på typisk vis gået i lokalpolitisk hårdknude. Møllerne skulle være topmødets vartegn, når deltagerne fløj til København.
3) Giv Øresundsbron en miljøprofil. Rapidus gentager et forslag fra 2006: Halver prisen for biler med flere personer, ligesom for biler, der kører på miljøvenligt brændstof. Gør som Golden Gate Bridge i San Francisco. Der er turene er gratis, hvis der i myldretiderne er tre personer eller flere i bilerne, hvilket også gælder for ”clean air vehicles”.
4) Klimakamp skal være synlig. Derfor skal også andre end industrivirksomhederne presses til at offentliggøre miljøregnskaber. Tvungne miljøregnskaber vil først møde modstand, men på sigt giver de gevinster for de kan bruges i salgsargumentationen. Store virksomheder ved det. Bayer i Tyskland har afsat en milliard euro de næste tre år til nedbringelse af drivhusgasser. Og sir Richard Bransons Virgin-imperium har afsat 18 milliarder kroner til kamp mod global opvarmning. Det er sund forretning at ride med på clean tech bølgen, men kickstarten mangler.
5) Endelig skal staten, organisationer og fonde oprette ærespriser til virksomheder, som nedbringer CO-2 og ændrer markant miljøretning inden topmødet i 2009. Priserne skal være attraktive. Vi er i størrelsen halve og hele millioner. Intet er bedre branding for en virksomhed end en stor pris for en markant indsats. Og staten m.fl. kan vise der sker noget. Det er win-win.
Rapidus vil selv booste processen ved at oprette ”Rapidus klimapris 2009”. Vi har desværre ikke en halv eller hel million. Vi har en symbolsk pris i foråret 2009. Regler for nominering følger. Vi lancerer prisen nu fordi Rapidus vil være en del af klimarevolutionen, som byder, at vi stik mod vort ideologiske grundlag citerer Che Guevara:
”De ord der ikke følges af handling er uvæsentlige.”
