Kinakontrakt og japansk lancering for Scalado

Mobilteknikfirmaet Scalado i Lund ekspanderer kraftigt i Asien. Virksomheden udvikler teknik til effektiv håndtering af billeder i mobiltelefoner og har nu fået sin første kontrakt i Kina. Desuden er den første japanske telefon med Scalados teknik netop kommet i handlen.

Det er kameramobilen SO905iCS fra Sony Ericsson, med Symbian som operativsystem, der er først med Scalados patenterede panoramafunktion "Autorama". Brugeren kan automatisk skabe et panoramafotografi ved at trykke på en knap og dreje mobilen en omgang rundt.

-- Symbian har stor succes i Japan. Vi arbejder sammen med vores partner Macnica i Japan på at komme ind i flere telefoner, hvilket bliver lettere af, at vi nu har et kendt japansk varemærke med vores teknik, siger Scalados adm. dir. Mats Jacobson.

I Kina har Scalado indgået kontrakt med elektronikproducenten Oppo, som indgår i BKK-koncernen, en af Kinas største producenter af blandt andet DVD-afspillere og LCD-skærme. Oppo vil fremstille en mobiltelefon, der er effektiv til billedhåndtering, og her faldt valget på Scalados teknik. Ifølge Mats Jacobson er der flere potentielle kunder, som passer ind i Scalados profil, blandt andet Huawei. Det asiatiske marked bearbejdes fra Scalados lokalafdeling i sydkoreanske Suwon.

Mats Jacobson vil ikke røbe den præcise værdi på aftalerne i Kina og Japan, men siger at de begge er i multimillionklassen. Samlet arbejder der nu omkring fyrre personer hos Scalado, men inden sommer håber firmaet at have udvidet med yderligere ni. Virksomhedens omsætning for 2007 løb op i 29,6 millioner SEK, men resultatet er ikke opgjort endnu. Planen for 2008 er en fordobling af omsætningen.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: