Kapital fra Lumitec til ny metode mod pollenallergi

Medicinalselskabet Nares i Lund, grundlagt af forskere ved Lunds universitet, har udviklet et præparat som på en helt ny måde lindrer symptomer på pollenallergi. Nu investerer ventureselskabet Lumitec omkring en million svenske kroner i produktet, der har gennemgået et første klinisk studie og kan være på markedet inden for to år.

Det drejer sig om en såkaldt mikroemulsion, en opløsning af bittesmå dråber, som skal sprayes ind i næsen og virke lokalt uden at give nogle bivirkninger. Emulsionen danner en hinde omkring de pollenkorn, der kommer ind i næsen, og beskytter dermed næseslimhinden. Resultaterne fra Nares' første studier viser, at effekten bliver lige så god som ved brug af antihistamin, et af dagens dominerende præparater mod allergisymptomer, som virker ved at hæmme immunforsvaret.

-- Det her er en helt ny måde at give forebyggende behandling mod såkaldt allergisk rhinitis. Eftersom produktet ikke indeholder nogle medicinsk aktive stoffer, behøver der i princippet slet ikke være nogle bivirkninger, siger Per Wollmer, professor i klinisk fysiologi og en af Nares' grundlæggere.

Alle ingredienser er allerede godkendt af de svenske myndigheder, enten som tilsætningsstoffer til fødevarer eller som ikke-virksomme komponenter i lægemidler. Derfor regner Per Wollmer med en relativt hurtig godkendelsesproces, især hvis produktet klassificeres som et medicoteknisk hjælpemiddel snarere end som et lægemiddel.

Det første kliniske studie var et såkaldt effektstudie, som skal efterfølges af tre eller fire kliniske studier mere de kommende år. Selskabet satser på at skaffe yderligere finansiering i 2007.

Nares ejes primært af de tre grundlæggere, Per Wollmer samt Morgan Andersson og adm. dir. Lennart Greiff, begge overlæger på afdelingen for øre- næse- halssygdomme på Lunds universitetshospital. Lumitec ejer en mindre del af selskabet. Nares har ingen ansatte ud over de tre grundlæggere og planlægger at klare sig med egen arbejdskraft og konsulentbistand.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: