Kæmpefirmaer premierekunder for lille Ideonvirksomhed
Softwarefirmaet Caleigo i Lund har fået to sværvægtere som sine første kunder. AstraZeneca og Tetra Pak har købt Caleigos udviklingsværktøj Foundation Builder og vil anvende det til prototypeudvikling af nye softwareløsninger. I det ene tilfælde handler det om et forstudie til et større projekt.
Foundation Builder gør det muligt at skabe en fungerende demoversion af det nye program inden for et døgns tid. Foruden besparelser indebærer det, at løsningen tidligt kan afprøves af slutbrugerne og løbende tilpasses under udviklingsarbejdet. Også den færdige løsning kan i høj grad tilpasses efter brugernes krav under driften.
Økonomisk bygger Caleigos forretningskoncept på en grundafgift på 32.000 svenske kroner for udviklingsværktøjet, mens hovedindtægterne skal komme fra brugerlicenser, når løsninger baseret på Foundation Builder søsættes. Bortset fra en mindre portion venturekapital fra Lunds universitets holdingselskab LUAB har Caleigo finansieret hele udviklingsarbejdet gennem konsulentarbejde. For at fremskynde markedsekspansionen kan det derimod blive aktuelt at søge venturekapital i løbet af næste år.