Kort sagt: Den største udenlandske anlægsinvestering nogensinde i Danmark kommer fra verdens mest succesfulde it-selskab, Apple. Det gælder et datacenter til 6,3 milliarder DKK. Der er positive effekter for Øresundsregionen såsom jobs, image og tiltrækning af kapital, hvis regionen udnytter chancen. Der er derfor brug for en ny it task force i regionen.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Lund har ESS og Sverige poster selv mange penge i projektet. Men en ren udenlandsk satsning dumpede sidste uge ind til Danmark fra Apple. 6,3 milliarder DKK lyder den investering på, som Invest in Denmark under det danske udenrigsministerium har arbejdet benhårdt på at tiltrække gennem tre år. Det er er den største udenlandske anlægsinvestering nogensinde i Danmark, og datacentrets størrelse på 166.000 kvadratmeter svarer til 23 fodboldbaner. Selv om datacentret skal ligge i Viborg i Jylland er det også en enestående chance for Øresundsregionen og dens it-virksomheder.
Alene det, at satsningen har været en global mediehistorie siger lidt om effekten: Irland og Danmark får to ens datacentre, så Apples samlede satsning er dermed 12,6 mia. DKK. De investeringer er Apples største projekt i Europa til dato. For København og Malmø-Lund er der flere effekter. En stor del af it-ekspertisen findes ganske enkelt her, og virksomhederne her i regionen er dermed oplagte underleverandører. I et kommende Greater Copenhagen handler det om at give det indhold, når vi hævder også at være et it-cluster. Intet brand er i dag stærkere end Apple, når det handler om it. Alene det at have datacentret så tæt på er med til at opbygge et stærkt, regionalt image. Når Apple tør at investere 6,3 milliarder DKK, så er det i sig selv en af flere årsager for andre it-investorer og udenlandske selskaber for også at investere. Ikke mindst fordi Apples argument for at lægge datacentret her var adgangen til at bruge 100 % alternativ energi, og muligheden for at udnytte overskudsenergi til fjernvarme. Samtidig udløser brugen af alternativ energi massive statstilskud fra Danmark, hvilket også gør placeringen i Danmark til en god investering for Apple. Deres satsning bliver dermed en pæl gennem argumentet om, at grøn energi ikke betaler sig. Rent faktisk betyder placeringen derfor tillige et boost til den cleantech, som Øresundsregionen også er stærk på.
Det handler med andre ord om at udnytte chancen hæmningsløst for at bruge Apple-brandet som en del af den dansk-svenske fortælling om en it- og cleantechklynge i Øresundsregionen.
En sideeffekt ved Apple-investeringen er, at netop fordi it-ekspertisen er her i regionen, så vil Rapidus vove den forudsigelse, at Apple ikke kan undgå at lægge en form for repræsentation af datacentret i København. Også for Skåne vil det betyde nye jobmuligheder i kølvandet med afledte effekter.
I forhold til Femern-forbindelsen er det også vigtigt at have noget ekstraordinært at vise frem i en kommende storregion. Her er det ikke skidt, at Facebooks halvt så store, nybyggede datacenter på 84.000 kvadratmeter ligger i Nordsverige, hvor Luleå mener, at Facebooks datacenter har givet området 900 permanente arbejdspladser. Boston Consulting Group regner med, at den økonomiske betydning for valget af Luleå frem til 2020 er ni milliarder svenske kroner og 2.200 job. Det lover godt for den dobbelt så store Apple-satsning.
Men inden man bliver træt af at holde armene oppe over hovedet hele tiden, så er der også nogle realiteter: Det er tvivlsomt, hvor mange permanente arbejdspladser datacentret reelt skaber. Viborg holder selv fast i, at Apples tilstedeværelse vil skabe over 10.000 jobs til leverandører og underleverandører, men Apple er ikke flyttet til Viborg. De placerer blot en masse computere i en bygning for enden af et stort kabel, så tonsvis af data, filer, musik og billeder m.m. fra bl.a. sociale mediers eksplosive vækst kan placeres i ”skyen”. Datacenteret er i virkeligheden blot en endeløs række af servere. Når datacentret er helt færdigt handler det derfor på sigt blot om få hundrede arbejdspladser i en kæmpe, højteknologisk bygning. På det tidspunkt er det ikke længere et udviklingscenter, men et driftscenter. Jobmæssigt er det derfor opbygningen, som for alvor er interessant. Dernæst, hvad bygningen kan gøre for Danmarks og Øresundsregionens image. Men det begynder om lidt: Apple starter byggeriet i 2017. Nu skal der planlægges, og alene det er der jobs i. Og selve fasen op til, at centret skal stå færdigt i 2026, er ni år lang. I et tidsrum skal mange former for ekspertise bruges. Ikke alene regional arbejdskraft er i spil, men her kommer også muligheden for, at et Apple-datacenter kan tiltrække mere stærk, udenlandske arbejdskraft, som også er efterlyst i regionen. IT Øresund blev nedlagt for fem år siden, men en eller form for lignende, ny task force i forbindelse med Apples kommende datacentre er der virkelig brug for nu. De stærke it-brancheforeninger i Øresundsregionen bør kende deres besøgelsestid – og den er nu.
