Jolife i Lund blev Årets Rapidusvirksomhed 2003

Medicoteknikfirmaet Jolife er blevet udpeget til Årets Rapidusvirksomhed 2003. Prisen blev uddelt ved torsdagens fest i anledning af Rapidus' 4-års jubilæum i Malmö Incubators lokaler i Västra hamnen i Malmö, hvor godt hundrede personer var mødt frem.

Jolife får prisen ”for et genialt produkt, som i al sin enkelhed er baseret på mange års videnskabelig forskning og har verdenspotentiale inden for et område, der bogstaveligt talt er livsvigtigt.”

Selskabet udvikler og har netop nu påbegyndt salget af et mekanisk hjertemassageapparat, som skal øge overlevelseschancerne blandt patienter, der rammes af hjertestop. Apparatet er mobilt, drives med gas, som findes i alle ambulancer, og kan både sammenpresse og hæve brystkassen, hvilket øger blodcirkulationen i kroppen.

Oprindeligt er Jolife en knopskydning fra medicoteknikvirksomheden Jostra i Lund og finansieres ved hjælp af venturekapital, senest 30 millioner svenske kroner fra CapMan og InnovationsKapital.

-- Jolife følger en klog strategi ved at introducere et nyt produkt, som løser opgaven bedre for både patienter og brugere på det eksisterende marked. Det er vigtigt for at opnå succes på et stort og internationalt marked. Små virksomheder som Jolife har sjældent mulighed for at opnå langsigtet succes med en vækst, som er baseret på et behov der skal opbygges, for at et helt nyt, innovativt og måske banebrydende produkt skal vinde indpas, siger Björn H. Lindbäck, strategirådgiver hos XLNS Consulting Group og medlem af Rapidus-juryen.

-- Produktet har et svimlende potentiale, som er let at indse, og det er en fornøjelse at få lov til at fremhæve Jolife i den fase, man netop nu befinder sig i, siger juryens Arne R. Steinmark, chefredaktør for Computerworld og BiotechDenmark.

Juryen uddelte i år også en specialpris til IT-virksomheden Apptus Technologies i Lund som kåres til ”Årets forbillede 2003”. Prisen er nyindstiftet og vil kun blive uddelt i de år, hvor juryen finder grund til særligt at fremhæve en person eller virksomhed.

Apptus Technologies er eksperter på avanceret databaseteknik og får prisen ”for på kun nogle få år at have ført virksomheden fra novicerollen til en førerposition med fortsat stærk vækst og et resultat der imponerer.”

-- Efter alle de vanskeligheder iværksættere har haft de seneste år, er det vigtigt at fremhæve eksempler på selskaber, som har formået at vokse og desuden giver et pænt overskud, uden en eneste krone i venturekapital, siger jurymedlemmet og seniorkonsulenten Inger Larsson.

De øvrige medlemmer i juryen er Rapidus udgiver og chefredaktør Thomas Frostberg, formand i juryen, samt Jan Wifstrand, bestyrelsesformand i Rapidus.

For at vise bredden i regionens videnintensive erhvervsliv præsenterede juryen ligesom de foregående år også navnene på de virksomheder, der holdt sig længst på juryens kandidatliste, men som ikke nåede førstepladsen. Uden indbyrdes rangorden: DakoCytomation i Glostrup, TFS Trial Form Support i Helsingborg, Ludesi i Lund samt Lundselskabet Active Biotechs MS-projekt.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: