Kort sagt: Manglen på venturekapital, frem for alt til nystartede selskaber, har ført til en ny indstilling blandt mange iværksættere. Det gælder om parallelt med intensivt udviklingsarbejde også at udføre konsulentopgaver for at tjene egne penge.

Selv om det er klogt med tidlig markedskontakt, så har den nye indstilling nærmest udviklet sig til en ideologi - antiventurekapitalismen - som kan knække ellers lovende projekter.

Af Thomas Frostberg

De utrolige år 1999-2000 havde deres klare ulemper, blandt andet venturekapitalfinansierede selskaber der med ejernes samtykke kunne ekspandere hæmningsløst uden at tænke på hverken omkostninger eller hvordan markedet egentlig så ud, hvis det overhovedet fandtes.

Siden er pendulet svinget helt over til den modsatte side, og her ser det ud til at være gået i stå. Venturekapitalisterne er gået fra at være erhvervslivets helte til at blive udpeget som nærigpinde uden tanke på samfundets ve og vel. Der er behov for mere risikovillig kapital til nystartede selskaber for at skabe nye succeshistorier, men alligevel går investeringerne primært til selskaber i ekspansionsfasen.

Denne udvikling er velkendt, men konsekvenserne får mindre opmærksomhed. Nyskabere og iværksættere har ikke ligget på den lade side under konjunkturnedgangen. I stedet har de selv måttet blive venturekapitalister. Udviklingen gennemføres parallelt med konsulentopgaver eller traditionelle jobs, med den effekt at tiden fra færdigt produkt til markedslancering bliver betydeligt længere.

Det er kommet så vidt, at flere og flere virksomheder, som vi interviewer, nu ligefrem praler med, at de minsandten ikke har nogen venturekapital. I grunden er det naturligvis sundt, hvis et selskab kan drives for egne indtægter fra første færd og dermed finansiere sin egen udvikling. Om ikke andet så indebærer det en tidlig og løbende kontakt til markedet, samtidig med at det bliver vigtigere at holde styr på omkostningerne. Rapidus er selv opbygget efter disse principper, men dermed ikke være sagt, at det er den bedste vej for alle typer selskaber.

En interessant undersøgelse fra Nutek og Svenska Riskkapitalföreningen viser, at selskaber med adgang til venturekapital vokser hurtigere end andre virksomheder - ikke kun hvad angår personale, men i endnu højere grad når det gælder omsætning.

Der er altid en risiko, når udviklingen begynder at ligne ”follow your leader”. Præcis som mange selskaber aldrig burde have søgt eller fået venturekapital under IT-opturen, er risikoen stor når det bliver trendy IKKE at have venturekapital. Så ligger det lige for at tro, at konklusionen ikke er baseret på en strategisk analyse af virksomhedens bedste. For hvorfor skal avanceret softwareudvikling gennemføres over tre år finansieret via konsulentvirksomhed, i stedet for måske på en tredjedel af tiden ved hjælp af venturekapital?

Risikoen er, at andre selskaber når ud på markedet først, eller at markedsforudsætningerne ændres, så der ikke længere er behov for produktet. Desuden vil der alligevel i de fleste tilfælde være behov for kapital i forbindelse med markedslanceringen, uanset om selskabet selv står for salg og distribution eller vil opbygge et partnernetværk.

Samtidig har der ikke eksisteret så mange alternativer til egenfinansieret udvikling, så længe ventureselskaberne har holdt godt fast i tegnebogen. Det viser sig også ved, at de bedste kandidater ikke engang gider bruge tid på at søge kapital. Både antallet af forespørgsler og kvaliteten er faldet i løbet af året, viser en undersøgelse fra VækstFonden og den danske venturekapitalforening DVCA.

Muligvis ligger en kursændring lige om hjørnet. Både den danske og svenske venturekapitalbranche forventer bedre konjunkturer i løbet af næste år ifølge de seneste kvartalsrapporter. De danske ventureselskaber regner desuden med at øge deres investeringer allerede i indeværende kvartal efter et i øvrigt magert år.

Det er et vigtigt signal for mange udviklingsselskaber. Så er det vigtigt, at iværksætterne ikke har låst sig fast på en antiventurekapitalstrategi.