Kort sagt: Efter denne uges vellykkede 140 millioners finansiering af porteføljeselskabet Optillion forbereder venturekapitalselskabet Itact sig nu på sin første exit til næste år.
Itact startede da IT-feberen var på sit højeste i 1999-2000. Rejsen har krævet store omstillinger, men fem af syv porteføljeselskaber er stadig i gang og kassen rummer godt 50 millioner. Men nu lukkes kontoret i Lund.
Af Thomas Frostberg
Da de skånske IT-profiler Jan G. Nilsson og Martin Gren i slutningen af 1999 startede deres Lundbaserede venturekapitalselskab Itact, var der ingen problemer med at skaffe penge – tværtimod. Interessen var ?for stor? og nyslåede IT-millionærer kunne ikke forstå et nej. I stedet skubbede de i bogstaveligste forstand deres interessetilkendegivelser ind gennem dørsprækken.
Mange havde bemærket succesen for Nilssons seneste kreation, børsraketten SwitchCore, og ville være med i det næste eventyr.
Itact fik samlet en fond med 314 millioner svenske kroner fra institutionelle investorer som Sjätte AP-fonden, Skandia, Fischer Fondkommission og Wilh. Sonesson. En gruppe velhavende privatpersoner fik også lov at være med, men flere af dem har senere haft svært ved at leve op til deres oprindelige investeringsforpligtelser.
Ud af ti selskaber bliver der én stjerne og et par mindre succeser, plejer man at sige i venturekapitalbranchen. Itact nåede ikke engang at investere i ti selskaber før markedet vendte. I nogenlunde tid trak man i nødbremsen for nye investeringer og har de seneste to år udelukkende beskæftiget sig med at pleje de nuværende selskaber.
Stifteren Jan G. Nilsson – serieiværksætter, men ingen administrator – har forladt selskabet, men har stadig sin investering i fonden og et direkte ejerskab i Optillion som udvikler tranceivere til fiberoptiske netværk. Itact lukkede i denne uge kontoret i Lund og er nu helt koncentreret til Stockholm.
Fra årsskiftet er frasalg den nye orientering. Af samme grund har man for nylig styrket organisationen på den finansielle side i form af Richard Goldman med en baggrund fra Öhman fondkommission og Paribas. Itacts nuværende adm. dir. Fredric Gunnarson, som har været med fra starten, håber stadig på mindst en stor succes.
Foruden kæmpesatsningen Optillion, som i onsdags fik tilført 140 millioner fra de nuværende ejere Crescendo Ventures, Cisco Systems, Itact og Investor Growth Capital, ser han størst potentiale (og risiko) i Ilevo og Innolite. Ilevo udvikler bredbåndsløsninger via elnettet, og Innolite teknik til fremtidig produktion af endnu mindre chips. Begge selskaber har behov for yderligere en kapitaltilførsel for at sikre den videre aktivitet.
GoalArt er godt på vej og Comhat-Provexa lever i dag stort set ved egen kraft. Lundselskabet GoalArt udvikler systemer der ved hjælp af kunstig intelligens sorterer og vurderer alarmsignaler i for eksempel industrien. Comhats produkt er antennehoveder til radiolinks, og selskabet er for nylig blevet slået sammen med Provexa der fremstiller antenner til Ericsson.
Det er for tidligt at tale om nogle succeser før pengene er kommet ind på Itacts konto, men flere interessante faktorer har bevirket at selskabet midt i IT-krisen alligevel har klaret sig indtil nu.
* Benhård fokusering på hardwareløsninger, hvor viden og kontaktnet var til stede. Ingen udflugter til dotcom-branchen for at jagte hurtige penge.
* En stærk tro på forskningsbaserede innovationsvirksomheder. Undertiden har Itacts folk mere eller mindre måttet overtale forskere til at forsøge at kommercialisere deres opdagelser og ideer.
* Traditionelle arbejdsmetoder som omkostningsstyring. Trods ny millionkapital tvinges Optillion til at opsige 40 ud af 110 ansatte i stedet for at bruge pengene på nyansættelser.
* Fokus på at nå frem til færdige produkter og få dem ud på markedet.
* Balancen mellem den frembrusende Jan G. Nilsson og den mere eftertænksomme Martin Gren, som med sin erfaring fra Axis Communications har måttet bremse vildbassen Nilsson og sørge for at hans ideer blev indpakket på en fornuftig måde.
