InnovationsKapital investerer 25 millioner i Ludesis vækst

Bioinformatikselskabet Ludesi i Ideon i Lund har fået tilført 25 millioner svenske kroner til udvidelse af aktiviteterne. Pengene skal gå til udvikling af nye produkter samt forstærkning af markeds- og salgsorganisationen. Nyansættelser i Lund er også med i planerne.

Det er ventureselskabet InnovationsKapital, som står bag pengene. Ifølge Ludesis adm. dir. Ola Forsström-Olsson havde virksomheden overskud i 2005, og den nye kapital er et middel til at opnå hurtigere vækst.

-- Vi har hos vores nøglekunder set, at der er muligheder for at udvikle vores produktportefølje og løse flere problemer for dem, siger Ola Forsström-Olsson.

Ludesi beskæftiger sig med ekspressionsproteomik, hvilket betyder studier af proteinindholdet i kroppen celler. Virksomheden har udviklet et system til billedanalyse af såkaldte 2D-geler, som blandt andet anvendes til forskning i nye lægemidler. Salget af systemet tog for alvor fart i andet halvår 2005. Det største marked findes i Nordamerika.

Ludesi har syv fuldtidsansatte og femten projektansatte. Direktøren arbejder nu med en plan for, hvordan ekspansionen skal foregå. Præcis hvor mange der vil blive ansat, ved han ikke i dag.

-- Rekrutteringen ligger i størrelsesordenen ti personer og bliver både på salgs- og udviklingssiden.

InnovationsKapital bliver i kraft af investeringen største ejer, efterfulgt af Ola Forsström-Olsson. Også bestyrelsesformand Anders C. Karlsson, Sjätte AP-fonden og Företagsbyggarna har andele i selskabet, som blev startet i 2001.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: