IBM og Philips med til nanoforskning for 10-20 mio. euro omkring Øresund

Når Lunds Universitet 6. oktober som led i Nano Øresunds 3. symposion offentligt præsenterer det store nanoforskningsprojekt ”NODE” sker det med deltagelse af store koncerner. Det er nemlig lykkedes Lunds Universitet at få globale koncernnavne med i projektet som Philips, IBM samt Siemens-knopskydningen Infineon Technologies AG og det Lund-baserede QuMat Technologies.

EU-programmet IST - Information Society Technology - betaler største del af projektet. EU-bidraget er på 9,5 mio. euro, og hertil kommer nu de private bidrag. De er sværere at gøre op fordi koncernernes forskningsafdelinger rundt i verden også bidrager med viden. Men samlet vil projektet de næste fire år løbe op på mellem 10 og 20 mio. euro. NODE-projektet handler om såkaldte nanowires. De kan eksempelvis bruges som lynhurtige halvledere til datatransmission, og en stor del af projektet foregår her i Øresundsregionen.

-- Der er lang vej før nanowires kan bruges i stor skala i kommerciel industri, men forskningsprojektet går netop ud på at nærme sig det mål, beretter Dr. Martin Magnusson, fra Nanometer Structure Consortium på Lunds Universitet.

Han ser et stort, kommercielt potentiale for Øresundsregionen med projektet.

-- Lunds Universitet er ledende på området sammen med Harvard og universiteter i Californien. Håbet er, at teknikudviklingen bliver større i regionen, og leder til knopskydning af selskaber. Det her er en mulighed for, at Øresundsregionen kommer ind i halvlederindustrien igen. Vi har ingen tilbage som udvikler nye typer af halvlederkredse. Vi kan derfor få skabt en helt ny industri i regionen. Det tror vi vil lykkes, siger Martin Magnusson.

Med til at fremme optimismen er et nyt nanolaboratorium på Lunds Universitet, som får et af de bedste laboratorier til nanoteknologi i Europa. Huset skal være færdigt til jul, og maskiner flyttes ind i foråret, hvorpå indvielsen er før sommeren i 2006. Samlet budget er på 130 mio. SEK.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: