Hurtigtvoksende Ideonfirma bag animationer i nye SonyEricsson-mobiler

Lundvirksomheden TAT, som udvikler teknik til animationer og ikoner i mobiltelefoner, vil til efteråret præsentere flere licensaftaler med Sony Ericsson. Selskabets teknik vil være at finde i flere nye mobilmodeller.

-- Præcis hvor mange modeller, det handler om, kan jeg dog ikke røbe, siger Ludvig Linge, adm. dir. og en af seks grundlæggere.

Selskabet vokser meget hurtigt og vil mindst fordoble omsætningen i år. TAT blev stiftet i februar 2002 og ejes af grundlæggerne, med en baggrund fra Lunds tekniska högskola. Virksomheden beskæftigede sig i starten med visuelle effekter inden for film, men har gradvist flyttet fokus over på design og animationer inden for mobiltelefoni. For nylig blev aktiviteterne yderligere rendyrket, da man solgte en teknik til at forandre billeder i mobilen til Scalado i Lund.

Selskabet har i dag 20 ansatte og yderligere 4-5 personer skal ansættes til efteråret. Virksomheden har ikke fået tilført nogen ekstern kapital, men har finansieret aktiviteterne ved at sælge konsulentydelser parallelt med udviklingsarbejdet.

TAT har tidligere designet ikonerne i Sony Ericssons telefonmodeller T610, Z600 og Z200, men fremover vil altså også selskabets teknik være at finde i telefonerne. Nu sigter man endvidere på at få flere kunder.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: