Årets udgave af forretningsplankonkurrencen Venture Cup i Sydsverige er fremme ved første etapemål. Ved en prisoverrækkelse i morgen aften udpeges ti finalister. Men antallet af konkurrencebidrag er faldet til 162 i år, sammenlignet med 172 i fjor.
— Højkonjunkturerne har betydning. For nogle år siden, når vi var ude og hverve, var i praksis alene. Nu står mange store virksomheder og indsamler CV’er, siger Sara Cederlund, regionchef hos Venture Cup Syd.
På den danske side af Øresund er konkurrencen derimod gået kraftigt frem. Årets udgave har tiltrukket 175 deltagere.
— Vi er vokset med 67 procent sidste år. Vi har kun universitetsstuderende med i konkurrencen og kan ikke mærke højkonjunkturerne på samme måde, siger Trine Nygaard Hansen, regionchef hos Venture Cup i Storkøbenhavn.
Svenske Venture Cup Syd gør en særlig indsats over for studerende i år, hvilket blandt andet giver sig udslag i tre specialpræmier til studerende. Konkurrencen plejer at tiltrække mange studerende i den første fase, mens eksempelvis forskere og ph.d.-studerende har en tendens til at komme ind senere.
Venture Cup i Danmark samt Venture Cup Syd startede i år 2000 som et Øresundsinitiativ. Siden 2003 har konkurrencen været drevet på national basis.
Af Malin Nävelsö