Kort sagt: Ideen om en fast HH-forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg skal være meget mere klar før selv det smarteste PR- og kommunikationsbureau kan få beslutningen igennem landspolitisk. Rapidus giver bud på, hvad der kan vække en død proces for HH-forbindelsen til live igen. Femern er en afgørende faktor.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Rapidus havde for nylig nyheden om, at PR- og kommunikationsbureauet Burson-Marsteller har vundet opgaven med at presse på hos politikerne og offentligheden for en beslutning om HH-forbindelsen. Arbejdsgiveren er HH-gruppen med bl.a. Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Helsingborg Stad, Helsingør Kommune, Region Skåne och Sydsvenska Industri- och Handelskammaren.
Spørgsmålet er, om smart PR og lobbyisme på gangene i Sveriges Riksdag og Danmarks Folketing er nok?
Nej, ideen om en fast HH-forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg skal være meget mere klar.
Kuglerne til den kamp skal støbes regionalt: I første omgang vil HH-gruppen opnå en statslig redegørelse og siden en beslutning om HH. Men en redegørelse om hvad? Før de regionale politikere i hele Skåne og Sjælland kan levere klare ønsker i enighed om præcis linjeføring, vision, budget og landanlæg, så bliver de næppe taget alvorligt af landspolitikerne. De regionale politikere skal kunne redegøre præcis for, hvad de ønsker. Alt sammen nedfældet på maksimalt en A4 som et manifest, der kan bruges i kommunikationen.
Da redegørelsen IBU Öresund (Infrastruktur og Byudvikling i Øresundregionen) blev præsenteret i december 2010 på Hotel Hilton i Malmø var der en foreslået linjeføring, men behændigt undgik man at se den som en regional indstilling til landspolitikerne. Det var et diskussionsoplæg. Regional- og kommunalpolitikere kunne uden omkostninger bakke op om et diskussionsoplæg, som ikke generede nogen lokalt, og fraværet af landspolitisk opbakning fra Sverige og i sær fra Danmark, var tydelig. Intet er stadig i nærheden af at blive gennemført. For at komme videre kræver det et par erkendelser:
HH-forbindelsen bliver ikke skabt via folkekrav. Der kommer ingen demonstrationer i gaderne FOR en HH-forbindelse. (Det skete heller ikke ved beslutningen om Øresundsbron — tværtimod!)
Vi skal i stedet satse på fremsynede danske og svenske landspolitikere, som vil og tør stemme for HH.
Det skal først og fremmest ske i Danmark, som tøver mest. Danske politikere behøver et nuanceret billede af HH-forbindelsen, så de ikke i det mindste ikke stiller sig i vejen pga. misinformation og manglende viden. Dernæst skal politikerne mærke, at der sker noget. Følelsen af, at sagen er gået død, skal afløses af energi og en politisk erkendelse af, at man er nødt til at forholde sig til HH-forbindelsen.
Men den kritiske masse mangler til at presse politikerne: HH-gruppen er ikke repræsentativ nok regionalt. HH-gruppen har også kun lidt over 40 medlemmer og kun syv såkaldte støtter i form af større erhvervsvirksomheder som Sparbanken Öresund og Coloplast. Det netværk skal udvides kraftigt — også med de kommuner, som er skeptiske i dag. Netværket skal forsyne HH-sagen med nyheder, som rykker dagsordenen hen, hvor den kan bruges aktivt landspolitisk. Et godt sted at begynde at udvide netværket er at se på alle dem, som får noget ud af HH-forbindelsen. Ikke mindst i byggesektoren. De tænke HH sammen med Femern-forbindelsen: I 2015 begynder man at grave og i 2021/22 vil Femern-forbindelsen stå færdig. Så langt ude i fremtiden er det for sent at politikerne beslutter noget om HH, hvis man vil opnå en synergieffekt og undgå fejltagelsen fra Øresundsbron: I Københavns Havn stod dengang kæmpe fabrikshaller, hvor støbningen af elementerne til sænketunnelen under Øresund fandt sted. Da Øresundsbron var færdig blev alt pillet ned. Alt for sent tog politikerne beslutningen om Femern, så spritnye fabrikshaller skulle opføres på Lolland. Samfundsøkonomisk var det bindegalt. Skal man undgå den fejltagelse, så skal fabrikshallerne på Lolland fortsætte produktionen efter Femern. Elementerne skal blot laves til HH og sejles op gennem Øresund, for samme teknik skal bruges ved Femern og HH.
Der er også et trafik-argument, som kan bruges for HH både i Danmark og Sverige: Når Femern kommer, så vil trafikken nærmest sande til på Øresundsbron. Det har hverken Malmø eller København interesse i — ligesom Nordsjælland og det nordlige Skåne nødigt vil være blindtarme for vækstområderne sydpå ved Øresundsbron og Femern. En jævn regional udvikling og en sammenhængende Øresundsregion vil derimod skabe et stærkere kraftcenter, som gavner bruttonationalproduktet i Danmark og Sverige. Det har præcis været resultatet af Øresundsbron. Men lige nu er ideen med HH stendød. Spørgsmålet er, om HH-gruppen tror det kan løses med et PR- og kommunikationsbureau? Eller er man rede til at blive langt mere klar i de regionale budskaber om, hvad man egentlig vil med linjeføring, landanlæg, vision og budgetter? Desværre må man tvivle, når eksempelvis Landskrona foreslår en anden linjeføring fra Landskrona mod Københavns Havn. Og når København og Malmø synes mere optagede af at lave en forbindelse mellem Københavns Hovedbanegård og Malmø Central med udgangspunkt i Københavns Metro og en tunnel. Og det holder begge byer konference om 4. December.
Hvis det derimod lykkes at blive enige og skabe et manifest og et stærkt netværk for HH, vil en foreløbig klimaks i den politiske påvirkningsproces blive i maj 2014 ved valget til Europaparlamentet. En ny HH-forbindelse er afhængig af EUs TEN-T bevillinger. Det er vigtigt også at få spidskandidaterne ved Europaparlamentsvalget til at forholde sig til HH, ligesom landspolitikerne må presses til at melde klart ud.
HH er en rigtig ide som skal sælges rigtigt.
Keld Broksø
