HeptaHelix giver overskud i år – men søger kapital til ekspansion

HeptaHelix AB, Malmöbaseret biotekvirksomhed med den tidligere Gambro-chef Berthold Lindqvist som adm. dir., ser lyst på 2003. Ifølge Christer Owman, firmaets forskningschef, vil HeptaHelix give overskud i år takket være aftaler med BioInvent i Lund, BioLipox i Stockholm og Mixture Sciences i USA.

HeptaHelix blev grundlagt i 1998 og er baseret på forskning der udføres på Wallenberg Neurocentrum i Lund. Forskningen vedrører en type cellereceptorer der er afgørende for funktionen ved omkring 70 procent af alle registrerede lægemidler.

Virksomhedens kerneprodukt er et værktøj til massescreening af nye lægemiddelkandidater. Det består af et artificielt gen der producerer et lyssignal når den undersøgte receptor aktiveres. På denne måde kan man hurtigt gennemsøge store biblioteker af potentielle lægemiddelstoffer. Desuden kan generne bruges til at undersøge receptorer med kendt struktur, men hidtil ukendt funktion.

HeptaHelix fik i begyndelsen startkapital, blandt andet til patentering, fra moderselskabet GS Development, som kontrolleres af iværksætteren Gunnar Sandberg med familie. Indtil videre har selskabet kun én ansat der arbejder med screeningen i samarbejdsprojekterne. Nu søger HeptaHelix yderligere kapital. 50 millioner svenske kroner håber man at få tilført i løbet af tre år. Pengene skal i starten anvendes til forskning, lokaler og ansættelser.

-- Vi vil gøre os store anstrengelser for at få tilført dele af venturekapitalen, måske ti millioner kroner, i 2003, siger Christer Owman, professor i molekylær neurobiologi ved Lunds universitet.

De nuværende alliancer giver på kort sigt mindre indtægter og først på længere sigt, når eventuelle storsælgende lægemidler er blevet udviklet, chance for større gevinster i form af royalties. Derfor kræves der venturekapital for at fremskynde virksomhedens udvikling.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: