Helsingborg slår Malmö og Lund i ny bykamp

Det svenske folk foretrækker Helsingborg frem for både Lund og Malmö. Af alle byer i landet er Helsingborg den tredjebedste at arbejde og bo i, næst efter Göteborg og Stockholm. Det fremgår af en undersøgelse, som varemærkekonsulentfirmaet Brand Clinic i Helsingborg har gennemført på vegne af Helsingborg By.

-- Folk har intet detaljeret kendskab til Helsingborg, men en positiv holdning. Mange kan have haft behagelige sommeroplevelser i byen, måske på gennemrejse i ferien, siger Bengt Håkansson på Brand Clinic.

I undersøgelsen svarede 301 svenskere, repræsentativt udvalgt i hele landet, på spørgsmålet: hvilken by er god at arbejde og bo i? 40 procent svarede Helsingborg, mens henholdsvis 33 og 32 procent svarede Lund og Malmö. Det placerer Lund og Malmö på femte- og sjettepladsen på landsplan.

-- Lund er i modsætning til Helsingborg god til specifikke ting, for eksempel studier, men selve byen fortaber sig i en tågedis. Helsingborg har et godt ry, men bør blive bedre til at fremhæve, hvad man er virkelig gode til. Malmö lider stadig under sin historie, hvor man er stemplet som krise- og arbejderby. Der har været fremgang i Malmö de seneste årtier, men det tager tid, før det slår igennem i folks bevidsthed, mener Bengt Håkansson.

I undersøgelsen fik også 50 beslutningstagere i logistik- og transportfirmaer spørgsmålet. Her tager Helsingborg andenpladsen, efter Göteborg.

Blandt Helsingborgs indbyggere synes ni ud af ti, at byen er den bedste. Nærhed til hav og natur samt gode samfærdselsmidler har størst betydning.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: