Kort sagt: Farcen om Sveriges tidligere finansminister, Anders Borg, rejser spørgsmål om ansvar for opførsel udenfor jobbet i krydsfeltet mellem politik og erhvervsliv, men også om forskellige måder at tackle den slags på over sundet. Danmark har i højere grad is i maven og lader retten tale før dommen falder. Folkedomstolen vinder ikke altid.
Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus
Danmark kender også Anders Borg farcen. Dagbladet Børsen havde for få uger siden en forespørgsel hos Citibank, hvor Anders Borg som rådgiver blev bedt om at tale om internationale M&A´s ved en konference. Pludselig repræsenterede Anders Borg ikke Citibank mere. Mindre historier dukkede op i danske medier, mens svenske medier gik amok i slibrige detaljer om alt det, som svenske Rapidus-læsere nu kender om fuldemandsråben mod kvinder og visning af mandlige, ædlere dele. Men stop en halv:
Politiet har hurtigt droppet sagen: Hverken anmeldere eller vidner har meldt sig. Hvad går der galt i Sverige? Har en bornert folkedomstol ret til at sparke folk ud fra respekterede jobs i Citibank, Kinnivik – og pille al politisk kreditværdighed væk? Uden dom i en retssal? Også Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, sætter pris Anders Borgs ekspertise skabt som finansminister fra 2006 til 2014. Men ville det samme ske i Danmark?
Næppe. Ikke uden en politisag – eller uden nogen lider utilgivelig overlast. Danmark er opdraget med rejsekongen og mangemillionæren Simon Spies tilbage i 1970erne. Åbenlyst havde han såkaldte ”morgenbolledamer” af yngre årgang. Han gjorde grin med borgerskabet, men var i virkeligheden en del af erhvervslivets respekterede top frem til sin død i 1984. Ingen medvirkende piger meldte ham til politiet, og alt foregik frivilligt i et frit land.
Den frisindede historie hjalp måske også Københavns overborgmester, Frank Jensen, som slap helskindet fra at være fuld ved en julefrokost på Københavns Rådhus i 2011. Han måtte undskylde en dum opførsel efter julefrokosten, hvor han antastede fire kvindelige ansatte fra rådhusets økonomiforvaltning. Frank Jensens julelege endte med, at han blev hevet ind på Københavns Kommunes øverste direktør, Claus Juhls kontor, og irettesat. Ifølge tabloidbladet B.T. skulle fire kvinder have klaget: En blev slikket i øret, en på halsen. I et tilfælde var Frank Jensen så grov overfor en ung, smuk kvinde, at andre ansatte ville stoppe borgmesteren. Men der var ingen politisag, borgmesteren undskyldte – og Frank Jensen er der endnu. Modsat Anders Borg.
Der er selvfølgelig grænser i Danmark – også uden politisag. Socialdemokratiets daværende udenrigsordfører, og i dag medlem af Europaparlamentet, Jeppe Kofod, blev i dagbladet Politikens satirespalte kaldt ”Kneppe-Kofod” efter han i 2008 havde sex med en 15-årig ved et møde hos Socialdemokratisk Ungdom. Han forlod selv sine poster – historien var rigtig og kritisabel. Men der var ingen politisag, og han har i dag igen en politisk karriere.
Ingen kan forsvare moralsk forkastelig opførsel. Men hvis ingen klager til politiet, ingen retslig dom kommer – og bristen undskyldes og ikke mindst forklares åbent og ærligt under løfte om bod og bedring… (Det er ikke godt nok at undskylde det hele som et black out, Anders Borg!), så er sagen anderledes: Når ingen ved, hvad der præcis skete, må erhvervslivet og den politiske verden have is i maven – både i Kinnevik, Citibank – og hos Moderaternes topleder, Anna Kinberg, som hurtigt var kritisk uden at kende fakta. Fra Danmark virker det som om Sverige i tilfældet Anders Borg er for hurtig til at smide folk på porten.
Vil alle påstå de er fejlfrie? Næppe. Mon politikere og erhvervsfolk er uden fejl? Slet ikke. Den typer sager skal frem fordi vi kan forvente mere af folk, som vi betror ansvar til. Men det kræver en dyb indånding, is i maven og fakta inden vi lader Folkedomstolen og slibrige mediehistorier med tvivlsom bund i afgøre erhvervslivets og den politiske tops fremtid. Efterskrift: Anders Borg er også formand for World Economic Forum’s (WEF) Global Financial System Initiative. WEF-talskvinde, Fon Mathuros, skriver, at gruppen følger udviklingen tæt, men ”ikke kommenterer igangværende undersøgelser”. Is i maven – sådan skal det gøres!
