Kort sagt: 22. juni kommer det mest afgørende topmøde om regionen siden broens åbning. Enten tages slagkraftige beslutninger om fremtidigt samarbejde. Eller også bomber man samarbejdet tilbage til tiden før broen. For at undgå det kræver det mere åbenhed og langt mere klare markeringer om processen.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus.
Det er en offentlig hemmelighed, at Øresundssamarbejdet har sin værste krise siden broen blev åbnet. Men et topmøde i Kristianstad om regionssamarbejdet 22. juni er en chance for at finde energien igen. Det kræver klare beslutninger om det fremtidige samarbejde. De er nødvendige at forberede i god tid, så der efter 22. juni er en køreplan. Alternativet er en ny ørkenvandring. Et ”point of no return”, hvor det bliver svært at bringe handlekraften tilbage.
Lige nu er rammerne svære at finde. Enten fordi aktørerne ikke aner deres levende råd. Eller fordi planlægningen af mødet er så hemmelig, at indsigt i det minder om Sovjettidens kremlologi, hvor kun eksperter vidste, hvad der foregik bag Moskvas intetsigende retorik.
Vi ved kun, at mødet har det noget floffy formål ”at styrke samarbejdet over Øresund”.
”Hvordan?” lyder det indlysende spørgsmål.
Rapidus har forsøgt at få mere at vide, men ingen klar dagsorden/køreplan tegner sig. Det er bemærkelsesværdigt, når 200 borgmestre samt kommunal- og regionsledere deltager. Rapidus vil derfor i stedet give fem bud på, hvad der bør ske 22. juni:
- Beslutningen om Greater Copenhagen definerer den bane, der skal spilles på. En del af Rapidus kilder vurderer, at Skåne går med, men alt kan ske. Det afgørende er derfor, at topmødet giver en klar melding: Er Greater Copenhagen en død sild over Øresund – eller satser vi? Usikkerheden er lammende. Borgmestrene må derfor sætte en deadline for et ”go” – eller sige ”no go” for Greater Copenhagen over Øresund – senest 22. Juni.
- I en kryptisk pressemeddelelse taler Region Skånes formand, Henrik Fritzon, om at “Øresundssamarbejdet skal omorganiseres”. Og han ønsker ”fælles samarbejdsformer, der kan forbedre mulighederne for at tiltrække investeringer”. Men har vi ikke søgt det i 15 år? Rapidus var tilstede ved generalforsamlingen for MVA, som nu er reduceret til en netværksorganisation. Altså stik modsat intentionen om tiltrækningen af investeringer. Følges intentionen, så skal MVA derimod have bedre international markedsføring. Hvis ikke via Greater Copenhagen så via en ny, fælles platform for markedsføring af ikke alene regionens life science, men også bl.a. cleantech og it. Opgaven 22. juni er, at hvis det ikke kan ske via Copenhagen Capacity/Greater Copenhagen, så skal en ny organisation findes.
- resundskomiteen har op til krisemødet vist sig værdiløs som samarbejdsorganisation og ledestjerne. Komiteen har via konsensuslogikken kun evnet at stille spørgsmål – og har ikke givet svar. Der er derfor behov for en smallere, beslutningsdygtig organisation med adgang til flertalsbeslutninger, som mødet 22. juni bør fastlægge rammen for. Et flertal på 80 eller 90 procent må eksempelvis kunne beslutte, om vi skal arbejde for Øresundsmetro eller HH-forbindelse? Eller om hele regionen skal tilsluttes Greater Copenhagen eller ej? Lige nu forvalter komiteen blot vægelsindet.
- ESS og Max IV er ikke bakket nok op. Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region er fortid, men man kan forlange 22. juni, at politikerne kickstarter en alternativ back up.
- Regionen ved Femern skal lære af Øresunds-erfaringer. En rapport er på vej, men man kan forudse mange eksempler på, hvad man ikke skal gøre. Hvis man 22. juni enes om en ny platform, så skal Nordtyskland have en rolle fra start frem for parkering i String-samarbejdet. Lex Øresund er, at integration er for sen, når forbindelsen er færdig.
Rapidus har til denne analyse bl.a. været i forbindelse med Københavns overborgmester Frank Jensen. Han håber svenskerne går med i mindst nogle af projekterne i Greater Copenhagen, hvor han først vil sikre forankringen på Sjælland og i Skåne. Nordtyskland er ikke med i processen. Og trods skriftlige spørgsmål svarer han ikke på om Øresundskomiteen skal redefineres. Eller hvis Skåne ikke går med i Greater Copenhagen – hvilke konkrete delprojekter kan man så få Skåne med i? De manglende svar viser, at skal vi videre fra 22. juni mangler et nyt, stærkt fælles sekretariat. Det kunne være som et ”Øresundsparlament” – via en omdannelse af Øresundskomiteen, som Region Skånes formand, Henrik Fritzon, og næstformand, Carl Johan Sonesson, har luftet i Dagens Samhälle. Men enigheden mangler endnu. Også derfor bliver 22. juni et ”point of no return”.
