Finske Sesca Group, ejer af IT-firmaet Purple Scout i Malmö, er gået konkurs. Nu køber Purple Scouts adm. dir. og grundlægger Johan Strömhage virksomheden tilbage.
Sesca Group blev erklæret konkurs i april på egen begæring. Koncernen havde de seneste år forfulgt en aggressiv opkøbsstrategi, hvor blandt andet Purple Scout indgik.
Efter nogle turbulente uger står det i dag klart, at Purple Scout, med godt 50 ansatte, kan drives videre. Johan Strömhage, der sammen med Kasper Aase solgte majoriteten af selskabet til Sesca i 2007, køber firmaet. Strömhage vil ikke oplyse, hvad han betaler, men siger, at det er en god handel.
Tanken er nu at få tilført ekstern kapital for at ekspandere.
— Vi skal opbygge en stærkere salgsorganisation, siger Johan Strömhage.
Der fokuseres på åben kildekode, primært i Eclipse-miljø. Firmaet har hovedkontor i Malmö og afdelinger i Göteborg og Stockholm. I de langsigtede planer indgår endvidere en etablering i København.
Efter transaktionen ejer Johan Strömhage tre fjerdedele af aktierne, mens Kasper Aase, som er på vej ud af firmaet, har godt 20 procent. I fjor lå omsætningen på 52 millioner svenske kroner med et overskud før skat på 6 millioner. Tidligere i år blev Purple Scout tvunget til at skære ned på personalestyrken i Malmö på grund af tilbagegangen for regionens telekomindustri.
Af Kristian Svensson