Godt resultat for Dermagens antibiotikamiddel

Lægemiddelfirmaet Dermagen i Lund har testet deres første stof på eksempatienter, med gode resultater. 41 personer med atopisk dermatit, eksem i knæ- og albueled, blev behandlet med Dermagens bakteriedræbende stof over to uger. Ud over at bakterierne døde, fandt man desuden tegn på en bedring af eksemen.

Stoffet er en såkaldt antimikrobiel peptid, en del af et protein, og det er ifølge Dermagen første gang, at et stof af denne art viser effekt på denne type eksem. Peptiden ødelægger bakteriens hylster, en angrebsform som gør det svært for bakterien at udvikle resistens. Dermagen har i tidligere studier påvist, at peptiden havde god effekt på visse antibiotikaresistente bakterier. På sigt er der håb om, at stoffet også vil kunne behandle andre hudinfektioner.

Ifølge Dermagens adm. dir. Jan Alenfall planlægger man nu et opfølgende studie i efteråret 2010. Til det formål kræves mere kapital, et spørgsmål som Dermagen ikke håndterer på egen hånd. Firmaet har i nogle måneder været en del af hudplejevirksomheden Pergamum, en sammenlægning af fem firmaer med fokus på hud og sår, som alle indgår i det Stockholmsbaserede investeringsselskab Karolinska Developments portefølje. En kapitalrejsning er netop nu i gang med henblik på at få tilført 400 millioner svenske kroner for at videreføre samtlige Pergamums projekter, inklusive Dermagens studie.

Ny bestyrelsesformand for Pergamum er den danske erhvervsprofil Jørgen Thorball, som tidligere har arbejdet for blandt andre Novozymes og Pharmacia, og som grundlagde BioGaia Healthcare Sweden. Han er endvidere grundlægger af netværket BiotechBuilders og er formand i flere mindre virksomheder.

Jan Alenfall er eneste ansatte i Dermagen, som udfører sit arbejde ved hjælp af konsulenter og samarbejdspartnere. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Lundprofessorerne Artur Schmidtchen og Martin Malmsten sammen med LUAB og Karolinska Innovations AB.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: