Flere tvister gavner patentbureau

Patentbranchen har været præget af pressede indtægter og nedskæringer. Men for Budde Schou er tingene vendt, og nu nyansætter bureauet både i Danmark og i det skånske datterselskab.

Budde Schou er på jagt efter specialister og patentingeniører. Præcis hvor mange, der skal rekrutteres, ligger ikke fast.

-- Det afhænger af, hvilke personer vi finder, men det drejer sig om tre til fire stillinger, siger adm. dir. Leif Rørbøl.

Virksomheden med hovedsæde i København har rødder tilbage til starten af det forrige århundrede. I alt har koncernen godt 60 ansatte. I datterselskabet Nordic Patent Analyzer i Alnarp sidder en håndfuld medarbejdere.

Ligesom mange konkurrenter blev Budde Schou hårdt ramt af den såkaldte London-aftale, som trådte i kraft i fjor og indebar, at patenter ikke længere behøver at blive oversat i deres helhed. Ti procent af patentbureauernes omsætning gik op i røg, og mange oversættere blev overflødige. Også Budde Schou måtte skære ned.

Men nu peger pilen altså opad. Det er kvalificerede opgaver, såsom tvister og patentindsigelser, der er i vækst.

-- Vi har været nede og vende på bunden. Nu har vi brug for folk, men det er en anden slags medarbejdere end dem, der måtte forlade os, siger Leif Rørbøl.

Budde Schou ejes af chefkonsulenterne Leif Rørbøl og Steen Wadskov-Hansen. Nettoindtægten ligger på cirka 100 millioner kroner årligt.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: