Flere nye IT-virksomheder flytter ind i Symbion
Flere nye IT-virksomheder er i sommerens løb flyttet ind i forskerparken Symbion i København. I denne uge kommer der yderligere tre.
-- Tele Danmark Internet, som har ligget her i mange år, er flyttet ud, og det har givet mange ledige lokaler. Det er herligt; vi har hele tiden en lang kø af virksomheder, der ønsker at flytte ind, siger Christina Hvid hos Symbion.
I køen findes både IT- og bioteknologifirmaer, men eftersom de lokaler, der er blevet ledige, er kontorlokaler, er det primært IT-virksomheder der flytter ind.
Blandt de senest indflyttede virksomheder kan nævnes:
Unwired Factory. Udvikler positionstilpassede tjenester for mobilt internet.
Carmen Consulting AB. Udviklingsafdeling hos et Stockholmsbaseret EDB-konsulentfirma. Udvikler software til flyindustrien.
HemeBiotech. Forsker i og udvikler lægemidler mod genetisk forårsagede sygdomme.
Wireless Maingate. En GSM-operatør, der udelukkende beskæftiger sig med M2M-kommunikation (maskine til maskine). Hovedkontoret ligger i Soft Center i Ronneby og bag virksomheden står Telia og MVI (Merchant Venture Investment).
Growth.dk, med erfarne personer som Lars Kolind bag sig, er et udviklingsselskab for nystartede IT-virksomheder. Growth.dk er åbent for fonde, institutioner og privatpersoner, som ønsker at investere i den nye økonomis virksomheder.
Terrain Nordic. Udvikler ASP-løsninger til CAD-software og en webbaseret serverløsning til landmåling.
Silicide. Hardwaredesign af chips.
Fairgain. Start og udvikling af informationsportaler.
NetGallery. Udvikler software til et europæisk kunstforum på internettet.
Unispeed. Udvikler en ny teknik til at måle båndbredde og internettrafik.