Flere jobs til biomedicinere omkring Øresund end i Stockholm

Københavnsområdet tilbyder biomedicinere tre gange flere jobs end Stockholm - i det mindste efter antallet af stillingsannoncer at dømme. Det fremgår af en undersøgelse, som Medicon Valley Academys adm. dir. Stina Gestrelius præsenterer i morgen ved en karrieredag.

Det er MVA og organisationen Future Faculty ved det medicinske fakultet i Lund, der i fællesskab arrangerer dagen, som primært henvender sig til biomedicinere med doktorgrad i Lund og København. Interessen har været meget stor, og efter at de godt 160 pladser er blevet besat, har arrangørerne været nødt til at afvise en række deltagere.

Oplysningerne om stillingsannoncerne er baseret på en dataindsamling, som MVA har gennemført i efteråret. Her har man sammenlignet antallet af stillingsannoncer i Berlingske Tidende, Sydsvenskan og Dagens Nyheter, som vedrørte ledige stillinger for bioteknologer og biomedicinere i de respektive regioner. Sydsvenskan havde en annonce eller to om ugen, DN omkring 3 annoncer, mens Berlingske lå på 10-15 annoncer. En betydelig forskel, som muligvis influeres en del af, at en annonce i Stockholmsavisen Dagens Nyheter koster godt 60 procent mere end i Berlingske Tidende.

I løbet af karrieredagen lanceres også en ny jobportal i samarbejde mellem MVA og jobsøgningssitet StepStone. Alle annoncer hos StepStone inden for Øresunds biotek-, medicin- og medicoteknikindustri ender automatisk på MVA-portalen. Tjenesten bliver gratis for organisationens medlemmer, mens andre interesserede skal betale et gebyr.

På karrieredagen skal biomedicinerne lære mere om at søge arbejde uden for den akademiske verden og på den anden side af Sundet. Flere virksomheder er på plads, blandt andre Novo Nordisk, DakoCytomation, Probi og AstraZeneca.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: