Flere ikke-nordiske ventureinvestorer forventes til årets Nordic Venture Summit

Treogtyve virksomheder er nu tilmeldt til venturekapitalkonferencen Nordic Venture Summit i København i starten af oktober. På konferencen skal selskaberne præsentere sig for ventureinvestorer, og forskellige vinkler på emnerne venturekapital og iværksætteri skal debatteres. I forhold til tidligere år har flere ventureselskaber uden for Norden vist interesse for at deltage, ifølge arrangøren Europe Unlimited.

-- I år arrangerer vi endvidere en speciel seance for computerspiludviklere. Det virker vigtigt set fra et dansk perspektiv, hvor en række selskaber er på grænsen til succes, men mangler penge for siden hen at finde et forlag, siger William Stevens, formand for Europe Unlimited.

I paneldiskussionerne vil der blandt andet være deltagelse af Vækstfondens adm. dir. Christian Motzfeldt, en af Nordic Biotech Advisors grundlæggere Florian Schönharting samt serieiværksætteren Christer Fåhraeus. Arrangørerne håber at kunne tiltrække over 40 virksomheder til begivenheden, som afholdes for fjerde gang. To tredjedele af selskaberne forventes at komme fra life science-området, og resten fra IT-sektoren. I fjor deltog godt 30 firmaer, heraf tre fra Sverige og 20 fra Danmark.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: