Firma i Stockholm satser stort på Øresundsregionen med ny base i Malmö

Konsulentfirmaet Pointer, som har haft et mindre kontor i Lund i et års tid, starter nu en større satsning på Øresundsregionen op. Den stockholmsbaserede virksomhed flytter sine aktiviteter i Lund til Malmö og indvier på onsdag sit nye kontor i World Trade Center i Västra hamnen. Dagens seks medarbejdere skal blive til ti inden længe og betydeligt flere på sigt.

-- Vi vil have en vækst på omkring 70 procent i 2006, og for at kunne holde det niveau i 2007 og 2008 kræves der en satsning på Øresund. Regionen er stærkt ekspansiv med en række milliardvirksomheder, og vi har tænkt os at udfordre de etablerede aktører, siger Anna Strid, adm. dir. for Pointer.

Selskabet beskæftiger sig med virksomhedsstyring og beslutningsstøtte og er siden starten i år 2000 vokset til 75 ansatte. Kunderne findes rundt om i Norden, heraf godt femten i Sydsverige og Danmark. Disse kundekontakter skal håndteres fra Malmökontoret.

-- Vi vil vokse hurtigt i Sydsverige, men også i Danmark. Et kontor i København står dog ikke øverst på dagsordenen; etableringer i Oslo og Göteborg kommer sandsynligvis først. Men samtidig afhænger alting af, hvordan vores kundebase udvikler sig, og længere fremme er det muligt at vi åbner et kontor i København, siger Anna Strid.

At selskabet har valgt Malmö frem for Lund som udgangspunkt for Øresundssatsningen begrundes med et større udvalg af lokaler, nærheden til København og bedre rekrutteringsmuligheder. Pointer omsatte sidste år for 34 millioner svenske kroner og havde et overskud efter finansielle poster på godt fem millioner.

Af Martin Ollhage

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: