Firma i Lund har sikret sig japansk patent for stof mod hjerneskader

NeuroPharma AB i Lund har fået patent i Japan på anvendelse af stoffet cyklosporin A ved traumatiske hjerneskader, det vil sige skader der er opstået gennem ydre påvirkning. Det japanske patent indebærer, at produktet nu er beskyttet i 36 lande på verdensplan og er det sidste led i en patentkæde, som blev indledt for ti år siden.

Cyklosporin A er et svampestof, som er blevet anvendt i årtier til at forhindre afstødning efter transplantation. Forskningschefen Eskil Elmér ved Wallenberg Neurocentrum i Lund opdagede i 1994, at stoffet har en kraftigt nervebeskyttende effekt, som kan forhindre nervecelledød efter slagtilfælde eller traumatiske hjerneskader. Stoffet kan eventuelt også bremse nervenedbrydende sygdomme som Parkinson, ALS og Alzheimer.

Det nærmeste år skal der investeres fem millioner svenske kroner i et toksicitetsstudie og et videnskabeligt pilotstudie omfattende 20 patienter, som har fået hjerneskader efter trafikulykker. Pilotstudiet skal følges op af et senere studie omfattende 200 patienter. Hertil kræves der dog betydeligt flere penge.

Hovedejer i Neuropharma er det amerikanske moderselskab MaasBiolab, LLC. Lunds universitet ejer en procent.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: