Fire Øresundsfirmaer i europæisk venturekapitalfinale

Fire Øresundsvirksomheder er blandt de 25 finalister i konkurrencen Eurecan European Venture Contest. De er blevet udvalgt blandt omkring 700 deltagere inden for blandt andet IT, biotek og medicin. Arrangementet afholdes for femte år i træk af netværket Europe Unlimited.

I finalen i Barcelona om to uger deltager softwarefirmaerne Agnitio fra København og Nangate fra Herlev, medicoteknikfirmaet BioModics fra Lyngby og cancerlægemiddelfirmaet WntResearch fra Malmö. Førstepræmien er 90.000 euro, og i juryen sidder blandt andet virksomhedsledere og ventureinvestorer.

-- Det er ikke så tosset at få en chance for at blive profileret i Europa. Desuden møder vi lidt anderledes investorer i sådan en sammenhæng, siger WntResearchs adm. dir. Bert Junno.

Virksomheden er grundlagt af Forskarpatent i Syd sammen med professor Tommy Andersson ved Universitetssjukhuset MAS og udvikler lægemidler mod cancerspredning. Arbejdet er baseret på forskning i Malmö omkring kroppens eget protein Wnt5a. WntResearch fik tilført 3,5 millioner svenske kroner i privat kapital i foråret og planlagde at rejse omkring 50 millioner svenske kroner fra institutionelle investorer i løbet af efteråret. Det arbejde er dog gået trægt.

-- Ventureselskaberne investerer ikke i øjeblikket, og alle kigger efter platformsteknologier. Men spørger man den farmaceutiske industri, er der ingen som vil have platforme, de vil have nye lægemidler. Så lige nu er vi tættere på at få en strategisk partner end at få tilført venturekapital, siger Bert Junno.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: