Finsk telekomselskab vælger skånsk kommunikationsbureau
Kommunikationsbureauet Injectum B2B Marketing i Helsingborg har fået to nye kunder i telekombranchen - gigaAnt i Lund og den finske koncern Perlos. Opgaven for gigaAnt gælder selskabets antenneløsninger til Bluetooth og w-lan. Perlos' koncernhovedkontor i Helsingfors har valgt Injectum til kommunikation omkring selskabets nye strategi.
-- Vi har været i gang i seks måneder og har fået syv nye kunder. Det giver os fuld belægning, siger Tomas Bäckefjord, adm. dir. på Injectum.
Alligevel regner han ikke med at ansætte flere personer i den nærmeste tid, men vil i stedet lægge flere opgaver ud.
Yderligere en ny kunde er Tetra Pak, som har hyret Injectum til intern kommunikation omkring et globalt projekt vedrørende idea management, hvor ideer skal opfanges og forvandles til produktudvikling.