Ferring satser på nyansættelser på tværs af Sundet

Medicinalfirmaet Ferring starter en rekrutteringskampagne op omkring Øresund. Femten personer skal ansættes straks på afdelingen i Ørestad, og personalechefen Stefan Ulrich Nielsen oplyser, at der kommer flere fremover.

Kampagnen er specielt designet til at tiltrække både danske og svenske ansøgere.

-- Vi har ikke noget præcist tal på, hvor mange vi vil ansætte. Men vores fokus er nu ikke bare på Københavnsregionen og danske kandidater; vi kigger også på Sverige og vil annoncere i svenske aviser, siger Stefan Ulrich Nielsen.

De femten stillinger, som først skal besættes, ligger inden for forskning og udvikling, FoU. I alt arbejder der omkring 400 personer hos Ferring i Ørestad, hvor den schweizisk baserede koncern har sit globale hovedkontor for FoU.

Bag rekrutteringskampagnen, som er på engelsk og som ud over dansk og svensk presse formentlig også vil blive bragt på jobhjemmesider i regionen, står kommunikationsbureauet W i Malmö. Projektleder er Catherine Hailes.

-- I dag arbejder der 25 forskellige nationaliteter hos Ferring i Ørestad. Kampagnen skal yderligere profilere Ferring som et internationalt medicinalfirma, siger hun.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: