Ferring indleder byggeri til over 300 mio. kr. i Ørestaden

Ferring A/S forventer til april at indlede byggeri i Ørestaden på samlet 22.000 etagemeter til en pris af over 300 mio. danske kr. En lokalplan er netop godkendt, og en ansøgning om byggetilladelse blev sendt i onsdags, oplyser bestyrelsesformand Ole Kjerulf-Jensen.

Byggeriet ventes færdigt ved udgangen af 2001. Ferring samler al dansk administration og store laboratoriefaciliteter i Ørestaden på Amager, men byggeriet får også betydning for to fabrikker i Malmø og Limhamn.

-- Produktionen bliver, men en del medarbejdere skal fremover pendle til Ørestaden, fortæller Ole Kjerulf-Jensen.

I første omgang kommer cirka 300 medarbejdere til Ørestaden, men Ferring har vækstrater på 15-20 procent om året, og der bliver plads til 400. Yderligere udbygningsmuligheder er klar. Ferring har også option på nabogrunden med ekstra plads til 15.000 etagemeter.

-- Det kan ikke udelukkes, at vi også flytter koncernhovedkvarteret fra Holland til Ørestaden, siger Ole Kjerulf-Jensen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: