Fem skarpe til Stina Gestrelius, vicedirektør hos MVA…

... som forlader sin stilling hos Medicon Valley Alliance til februar.

Hvorfor vil du gå på pension allerede som 60-årig?

-- Jeg har ventet på en dato at hænge det op på. Jeg overvejede faktisk at slutte, allerede da jeg var 55, men syntes det var lidt for tidligt. Det jeg skal lave kræver, at man har god fysik og kan lære nye ting.

Hvad skal du da lave?

-- Jeg skal være masterstuderende i arkæologi ved Lunds universitet. Arkæologi har længe interesseret mig, og jeg har allerede taget grundkurserne på distance. Efter litteraturstudier og specialeskrivning håber jeg derefter at blive (ulønnet) ph.d.-studerende. Så kan jeg få adgang til udgravninger og steder, hvor man kun kan komme til som forsker. Det er specielt hulemalerier i Frankrig, Spanien og Sydafrika, som jeg er interesseret i.

Hvordan vil du sammenfatte dine år hos MVA?

-- De har været enormt sjove. MVA's udadvendte aktiviteter har været en kærkommen modsætning til næsten 30 års tavshedspligt, fra dengang jeg arbejdede i industrien. Ideen bag MVA's netværk er, at man deler sine erfaringer med andre, ikke bare for at gavne enkelte projekter eller virksomheder, men en hel region. Inden jeg stopper, har jeg to vigtige arrangementer tilbage. Dels et møde i Lund til december, hvor dansk og svensk biotekindustri skal sammenlignes, dels en stor workshop om forskningsinfrastruktur i regionen, som afholdes i Ørestad til januar.

Hvad er det mest spændende firma, du er stødt på i dine år hos MVA?

-- Det ville være forkert af mig at udpege et enkelt firma, regionen har vældig mange spændende virksomheder. Jeg synes for eksempel, at medicoteknikfirmaer med helt nye løsninger på gamle problemer er tiltalende, og det samme gælder biomedicinvirksomheder, som har haft held til at tiltrække internationale samarbejder af så stor værdi, at de har fået råd til også at udvikle deres egne produkter.

Hvilke råd har du til din efterfølger, Charlotte Ahlgren?

-- Jeg tror sagtens hun kan klare sig uden mine råd. Den aflevering, jeg vil gennemføre, vil gå ud på at introducere mine kontaktpersoner i Stockholm. Skåne kender hun jo godt, eftersom hun allerede er en del af netværket her, og Danmark kommer hun til at se rigeligt til fremover, så at sikre kontakterne til Stockholm er det vigtigste.

Af Wivan-Kristina Sandberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: