…som den 1. september tager over efter Sune Nilsson, der efter tolv år på posten ønsker at skære ned på arbejdsbyrden.
Du er 51 år gammel. Sune Nilsson, som nu har valgt at geare ned, er 55. Hvor længe bliver du siddende?
— Det bestemmer jeg ikke selv. Men jeg føler mig mere som 35, så hvis jeg må vælge, ligger pensionen meget langt ude i fremtiden.
Bliver Malmö din nye postadresse?
— Malmö vil helt klart fortsætte med at være Sigmas hovedsæde. Jeg bliver boende i Stockholm, men vil være vældig mobil og rejse meget, både i Sverige og i udlandet.
Du har 25 års erfaring fra IT-branchen, senest som chef for forretningsområdet IT og Management hos Sigma. Hvad er det vigtigste, du har med i bagagen?
— Jeg mener selv, at jeg er god til at lytte og dygtig til at opfange nye ideer. Desuden har jeg selvfølgelig lavet en hel del fejl gennem årene; det er vel det man kalder erfaring. Jeg har virkelig profilen til det her job, jeg har jo været hos Sigma siden Måldata, som jeg var adm. dir. for, blev opkøbt i år 2000.
Hvordan har turbulensen omkring de afbrudte opkøbsplaner påvirket koncernen?
— I bund og grund er det et ejerspørgsmål og ikke noget, der vil påvirke os i den daglige drift. Det er hvad der sker i børsnoterede selskaber; i bestyrelsen er vi kørt videre som sædvanligt.
Hvad ser du som Sigmas største udfordring fremover?
— Det er en barsk branche i øjeblikket med pressede marginaler og et stadig mere globaliseret marked. Sigma har tidligere haft vældig gode marginaler og lønsomhed, og målsætningen er at komme tilbage til det. Vi vil også fortsætte med at vokse organisk, og det er altid en udfordring at tiltrække de bedste medarbejdere.
Af Erik Olausson