…som efter at have arbejdet mange år i udlandet og blandt andet bragt biotekfirmaet Biosignal på børsen i Sydney, vender tilbage til Lund, hvor han studerede økonomi i starten af firserne.
Var det hjemve, der førte dig tilbage?
— Nej, ikke så meget. Det var mest Probi, der trak – jeg synes det er et vældig interessant firma. Men selvfølgelig; Lund og Sydney er nok de bedste steder i verden at bo.
Hvad er det vigtigste, som du tager med dig fra direktørstillingerne hos Biosignal i Australien og tidligere Nutripharma i Norge.
— Frem for alt erfaring for, hvordan man får startet et internationalt salg op. Biosignal er et meget forskningsintensivt firma og beskæftiger sig også med bakterier, så der er en teknisk kobling til Probi.
En række nye salgsaftaler på udenlandske markeder har fået Probis aktiekurs til at stige med næsten 40 procent siden nytår. Og alligevel har virksomheden endnu ikke givet overskud. Hvordan vil du vende minus til plus?
— Jeg tror, virksomheden har gode chancer for at opnå det i løbet af 2007, med eller uden min hjælp. Markedet for probiotiske bakterier har haft svært ved at komme i gang, men det begynder at hjælpe, for eksempel i USA. Med sin forskningsportefølje tror jeg, Probi har mulighed for ikke bare at følge med markedets udvikling, men ligefrem lede den.
Bliver der flere salgsaftaler i løbet 2007?
— Det ved jeg ikke endnu. Aftalerne har ligget bag kursstigningerne i år, men skal Probi virkelig tage fart, skal vi omsætte dem i egentligt salg. Det er det, jeg vil satse på.
Har du selv nogle probiotiske bakterier på morgenbordet?
— Jeg har faktisk netop købt sådan en yoghurt fra Yoplait. Men det er ikke Probis bakterier.
Af Erik Olausson