Fase III-studier af cancerdiagnose skal sikre Lundselskab partner

Lundselskabet CMC Contrast indleder de afgørende kliniske fase III-studier af deres kontraststof til diagnostik af levercancer. Inden for seks til tolv måneder håber selskabet at finde en partner at udlicensiere produktet til.

– For hvert skridt vi tager, øges værdien af produktet. I licensforhandlinger er det en fordel at være nået så langt, som vi er. Men det er heller ikke godt at være færdig med fase III, eftersom en partner ofte ønsker at påvirke forskellige ting ved det endelige produkt, såsom prisfastsættelse eller varemærke. Der hvor vi er nu og et år frem har produktet maksimal værdi, siger Thomas Grönberg, bestyrelsesformand for CMC Contrast.

Kontraststoffet er baseret på det metalliske grundstof mangan og skal sluges. Ved hjælp af et magnetkamera kan svulster i leveren derefter kortlægges. Ifølge Thomas Grönberg giver teknikken bedre billeder, lavere omkostninger og mindre ubehag for patienten end de nuværende leverundersøgelser.

De kliniske studier gennemføres på Karolinska universitetssjukhuset i Huddinge. CMC Contrast blev startet i år 2000 og er et virtuelt firma uden fysisk organisation, hvor Lars Vedin honoreres som projektleder. Ejere er ventureselskaberne Malmöhus Invest og dansk/svenske Øresund Healthcare.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: