Exini i nyemission – satser på Mellemøsten

Medicoteknikfirmaet Exini i Lund er i færd med at skaffe et par millioner SEK fra de nuværende ejere i en rettet emission. Med en ny version af deres diagnosehjælp til hjerteinfarkt har selskabet de seneste måneder mangedoblet deres omsætning - om end fra et vældig lavt niveau.

Adm. dir. Jörgen Peterson har travlt i disse dage. Efter lanceringen af en opdateret version af Exini Heart i slutningen af november har selskabet de seneste to måneder faktureret for cirka 400.000 SEK, lige så meget som i de første elleve måneder af 2008.

Samtidig har Exini indgået en distributionsaftale med Al-Haya Medical Company i Saudi-Arabien og er nu i forhandlinger med deres første kunder i Mellemøsten.

Aftalen i Mellemøsten gælder selskabets tre produkter til diagnosehjælp ved hjerteinfarkt, knoglecancer samt Alzheimers og demens. I samtlige tilfælde er teknikken baseret på, at en radioaktiv isotop injiceres i kroppen. Billeder fra et strålingsfølsomt kamera bearbejdes derefter med automatisk billedanalyse for at give forslag til en diagnose baseret på blodgennemstrømning eller ansamlinger af knogleceller.

Emissionen løber ugen ud og ser ifølge Jörgen Peterson ud til at blive fuldtegnet.

-- Pengene vil række et godt stykke tid, i og med at vi selv er begyndt at fakturere også, siger han.

Exini har i dag ti ansatte. Hovedejer er finansmanden Bo Håkansson.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: