onsdag 24 april 2024

inloggad som

Europas største kongres for reproduktion til København

København netop har vundet værtskabet for Europas største kongres inden for human reproduktion og embryologi, ESHRE. Det er Wonderful Copenhagen og Bella Center – med opbakning fra Region Hovedstaden og Medicon Valley Alliance (MVA), som står bag det vindende bud. MVA er tovholder for ReproUnion-projektet i regionen, og det projekt samt satsning på området fra universiteter, regioner og industrien er blandt hovedgrundene til, at ESHRE valgte København som værtsby for sin kongres.

– Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland har arbejdet målrettet på at udvikle og markedsføre Medicon Valley region som en førende klynge inden for forskning og udvikling af nye, banebrydende fertilitetsbehandlinger, forklarer MVA`s CEO Petter Hartman.

European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE) er Europas største videnkongres for området og kongressen skal holdes i 2020. Den ventes at tiltrække 9.000-10.000 delegerede fra internationale viden- og forskningsmiljøer.

– Ud over turismeeffekter af en så stor kongres, så understreger det samtidig den værdi, de internationale videnkongresser skaber for videnmiljøer og erhvervsliv, siger Kit Lykketoft, kongreschef i Wonderful Copenhagen.

Regionerne Hovedstaden, Sjælland og Skåne står alle bag ReproUnion-projektet som et dansk-svensk projektsamarbejde inden for reproduktionsmedicin i Øresundsregionen. Projektet binder 13 forskningsenheder på tværs af Øresund sammen med bl.a. Lunds og Københavns Universitet. ESHRE-kongressen ventes også at blive udstillingsvindue for biotek- og medicinalvirksomheder i regionen, ligesom den kan bidrage til at tiltrække internationale forskere.

Keld Broksø

 

København netop har vundet værtskabet for Europas største kongres inden for human reproduktion og embryologi, ESHRE. Det er Wonderful Copenhagen […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Här är Årets Rapidusföretag

    På tisdagskvällen ställde Rapidus och Vinge till med fest när Årets Rapidusföretag och Årets Friskt Vågat skulle koras för 23:e året i rad.

  • Spelet bakom Academedia-affären 

    I början av året ville Mellby Gård sälja sitt innehav i friskolejätten Academedia till mångmiljardären Roger Akelius. Men efter massiv kritik drog sig Mellby Gård ur affären. Mellby Gårds vd Johan Andersson ger Rapidus en exklusiv inblick i vad som egentligen hände.

  • Positivt i skånska rapporter

    Beijer Ref levererar en rökare i krysset, medan fastighetsbolagens nedskrivningar verkar ha tagit slut. Det är huvudpunkterna i dagens rapporter från de stora skånska börsbolagen.