Kort sagt: ESS forventes at give anledning til en række positive væksteffekter i Øresundsregionen. Der er meget at vinde for ejere af aktier i de børsnoterede firmaer, der er i stand til at udnytte de muligheder, som ESS skaber.

Af Anders Haskel, gæsteskribent

Efter at Spanien i denne uge trak deres kandidatur tilbage, er sandsynligheden overvældende for, at det verdensledende materialeforskningsanlæg European Spallation Source (ESS) vil blive påbegyndt i Lund omkring 2011 og stå klar i 2018.

Anlægget skaber forudsætninger for en gevaldig vækstimpuls i regionen, og ifølge en rapport udarbejdet af Pricewaterhousecoopers (PWC) vil væksten i Skåne stige med 0,08 procent om året. Tallet kan virke lavt, men så skal man huske på, at selv en ganske lille årlig vækststigning, som gentages, fører til store cifre på langt sigt.

Højere økonomisk vækst betyder øgede indtægter for erhvervslivet. De børsnoterede virksomheder, der kan udnytte den øgede vækst, som ESS skaber, skal derfor have en højere vurdering. Naturligvis er det yderst vanskeligt at beregne disse effekter for hvert enkelt firma, men at drage nogle generelle konklusioner er derimod ganske enkelt.

Ved hjælp af en ganske simpel klassisk aktievurderingsformel er det muligt teoretisk at beregne, at for hver tiendedel procent, som det lykkes en virksomhed at forøge sin langsigtede vækst, skal aktiekursen stige med cirka 2-3 procent. Den præcise effekt afgøres af, hvilken vækst virksomheden har i udgangspositionen. De virksomheder, som har store aktiviteter i regionen, og som det lykkes at få maksimal gavn af ESS, burde altså stå til en opvurdering på børsen.

Nogle beregninger af effekter på danske side af Øresund har jeg ikke set, men det er en rimelig antagelse, at ESS også vil bidrage til den danske vækst, og at en del danske virksomheder kan drage nytte af ESS. Ikke mindst fordi Danmark skal stille med en forholdsvis stor del af finansieringen og naturligvis vil have noget til gengæld.

Til at starte med vil selve byggeriet af ESS generere en hel del indtægter til virksomhederne i regionen. Men det er ikke her, de store effekter opstår. Man kan sammenligne projektet med Øresundsbron. Det er jo ikke konstruktionen af broen, som har skabt positive økonomiske effekter omkring Øresund, men den kendsgerning at broen er på plads.

Beregninger i PWC-rapporten viser, at ESS vil bidrage til en øget efterspørgsel på kontorareal med cirka 7.000 kvadratmeter per år, hvilket skal sammenlignes med Sigmahuset i Dockan i Malmö, som er på godt 10.000 kvadratmeter, eller at Lunds Tekniska Högskola og Ideon har skabt et behov på 12.000 kvadratmeter nyt kontorareal om året. Et kærkomment supplement, men ikke noget der vil give nogle tydelige effekter i byggefirmaernes årsregnskaber. Opførelsen af en kontorbygning i denne størrelse svarer til mindre end en procent af de store svenske byggefirmaers årlige omsætning.

ESS forventes også at medføre, at der årligt vil blive bygget 500 flere boliger i Skåne. Det er et relativt stort tilskud til de 5.000 boliger om året, som det regionale mål er sat til. Men heller ikke 500 boliger er noget enormt tal, når byggeriet skal fordeles på flere forskellige byggefirmaer. Også her udgør kagen mindre end en procent af den årlige omsætning for et styrt byggefirma som Peab, Skanska eller NCC.

Desuden vil ESS give øgede behov for investeringer i infrastruktur og andet byggeri. Også det gavner byggefirmaerne. Så selv om effekterne af hver enkelt vækstkomponent er begrænset, er det let at udpege byggefirmaerne som vindere. Set i forhold til virksomhedernes størrelse, og hvor de har deres aktiviteter, så er det sandsynligvis Peab, der gavnes mest af de store svenske børsnoterede selskaber. JM, som er store inden for boligbyggeri, hører til de børsnoterede selskaber, som i forhold til størrelse kan have mest gavn af den øgede efterspørgsel efter boliger.

Tydelige effekter af ESS kan også opstå i form af værditilvækst i eksisterende kommercielle ejendomme. Øget vækst fører sandsynligvis til højere erhvervshuslejer og dermed også højere værdi på erhvervsejendomme. Det gavner store erhvervsudlejere i Skåne. En klar vinder blandt de børsnoterede virksomheder er Wihlborgs, som har hele sin portefølje koncentreret om Øresundsregionen med et tyngdepunkt i Malmö-Lund. Wihlborgs er desuden en stor ejendomsejer på Ideonområdet samt ejer af Medeon i Malmö. Eftersom lejerne i disse ejendomme findes tæt på forskerverdenen, er det aktiver, som kan have særligt meget gavn af ESS.

Et anlæg som ESS kræver gode samfærdselsmidler. Det gælder ikke mindst fly, og her ligger Kastrup Lufthavn lunt i svinget. På langt sigt udvikles flytrafikken på linje med den generelle vækst. En højere vækst i Skåne burde med andre ord generere mere trafik til Copenhagen Airport, hvilket i det mindste marginalt gavner det børsnoterede selskab Københavns Lufthavne A/S.

Er der flere vindere, man kan pege på? Uden at nævne nogle specifikke virksomheder, så bør konsulentydelser af forskellig art få et løft. Kigger vi på børsnoterede virksomheder, så handler det i så fald om teknik- og IT-konsulenter med tyngdepunkt i Øresundsregionen. Også vikarbureauer hører til de sektorer, som vil få gavn af en generelt voksende økonomi.

På sigt vil ESS også skabe vindere blandt de virksomheder, som har held til at kommercialisere forskernes opdagelser. Men disse gevinster ligger langt ude i fremtiden. De vil desuden i mange tilfælde opstå i virksomheder, som vi i dag ikke engang kender eksistensen af.