Ericsson Mobile Platforms har udvidet med 100 ansatte

Det går stadig rigtig godt for Ericssons platformselskab med hovedkontor i Lund. Præcis hvor godt vil koncernledelsen dog ikke afsløre, blot fremgår det af rapporten for første kvartal, at ”Ericsson Mobile Platforms udviste en særdeles stærk udvikling”. Der gøres ikke særskilt regnskab for hverken omsætning eller resultat i EMP; selskabet indgår under overskriften ”Øvrige aktiviteter”, som i første kvartal omsatte for 2,7 milliarder svenske kroner, en stigning på elleve procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Et tydeligt tegn på væksten er det dog, at antallet af medarbejdere i Ericsson Mobile Platforms alene siden september er vokset med 100 personer til ca. 1.100 ansatte. En stor del af ansættelserne er sket i Lund, hvor omkring 700 personer i dag arbejder. Resten findes i Norge, Storbritannien, USA, Kina og Japan.

Desuden fortsætter rekrutteringerne. I øjeblikket har man godt ti annoncer på Ericssons globale jobsite vedrørende stillinger i Lund.

Ericsson Mobile Platforms udvikler tekniske platforme til kunder, der fremstiller mobiltelefoner og håndcomputere.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: