Erhvervsrådgivning fra Helsingør-Helsingborg udvides til hele Øresund

Matchmaking og erhvervsrådgivning på tværs af Øresund er netop blevet geografisk udvidet med udgangspunkt fra Helsingør og Helsingborg kommuner.

I fem år har det såkaldte ”Øresundsutveckling” med EU-støtte kun fokuseret på virksomheder med hovedkontorer i Helsingør eller Helsingborg-regionen, men nu udvides dækningsområdet til hele Region Skåne og området under Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) - det vil sige København, Frederiksborg og Roskilde Amt. Samtidig er HUR og Region Skåne gået med i finansieringen af den styrkede erhvervsservice.

Fra 15. februar kan den faste stab på to fuldtidsansatte i Helsingør og Helsingborg tillige udvides med to flere, hvis en EU-bevilling som ventet kommer i hus. De to faste medarbejdere, Jørn Prilow i Helsingør og Robin Jönsson i Helsingborg, samarbejder med flere lokale erhvervsorganisationer og de enkeltes kommuners erhvervskontorer om den udvidede erhvervsrådgivning.

-- De seneste tre år har vi haft 200 afsluttede matchmaking-sager, hvor det har handlet om at skabe kontakt til egnede partnere blandt de små- og mellemstore virksomheder på tværs af sundet. Vi udfører al den kontaktskabelse forud for det øjeblik, hvor der skal betalte konsulenter til at få kontrakterne på plads. Al vores service er gratis. De store virksomheder har vi ikke serviceret, for de har selv ressourcerne, beretter Jørn Prilow.

Han forventer, at de kommende foreløbig to år vil endnu flere benytte sig af den udvidede erhvervsrådgivning. Herefter skal man se på, hvad der i samarbejdet skal erstatte HUR, der nedlægges som led i den danske strukturreform. Erhvervsrådgivningen dækker ikke København og Malmø, som selv har meget stærke erhvervskontorer, men der er skabt et samarbejde med den nordlige erhvervsrådgivning på tværs af sundet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: