Erhvervsmand ny adm. dir. for Skånes markedsføringsselskab

Semmy Rülf, tidligere adm. dir. for ProstaLund og Axis Communications, bliver ny adm. dir. for markedsføringsselskabet Position Skåne. Han tiltræder den 10. januar.

-- Jeg har altid arbejdet med gode produkter tidligere, og Skåne er et godt produkt, men en usleben diamant. Med den ekspansion der foregår i Øresundsregionen, er Skåne utrolig attraktiv, siger Semmy Rülf.

Han er civiløkonom og har en gang i tidernes morgen arbejdet som markedsassistent på Exportrådets kontor i Düsseldorf.

Siden 2002 har Rülf drevet egen virksomhed inden for forretningsudvikling med opgaver for blandt andre ventureselskabet CapMan. Han planlægger at fortsætte som bestyrelsesformand for medicoteknikselskabet Jolife og ventureselskabet TeknoSeed i Lund.

Position Skåne har stået uden adm. dir. i godt et år, siden Michael Fabri blev tvunget til at forlade stillingen efter interne samarbejdsproblemer. Selskabet blev stiftet i januar 2003 og indebar en sammenlægning af Skånes Turistråd og de investeringsfremmende aktiviteter på erhvervssiden i Region Skåne. Ejere er Region Skåne (85%) og Skånes kommuner.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: