Kort sagt: Ved 10-året for broen er der en overset faktor: Det er erhvervslivet, som har stået for den vigtigste integration – og stor ros for det. Det kommende 10 år bliver det også erhvervslivet, som skal styrke integrationen. Rapidus giver fem bud på, hvordan det kan ske.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Man kan altid diskutere om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Der er et positivt og et negativt fortegn i begge udsagn om den samme mængde – lad os sige champagne, når vi nu er tæt ved 10-året for broen. Samme positive eller negative fortegn kan man bruge i beskrivelserne af Øresundsintegrationen.
Rapidus har i 10 år jævnligt fået kritik for at være negativ, men nu må det frem: Det er vi ikke!
Vi er positive ved 10-året for Øresundsbron. Bil nummer 50 millioner har passeret broen for et par måneder siden. Trafikken er steget næsten 50 procent siden 2001. Integrationen tordner frem fordi pendlingen, investeringerne, rekrutteringerne på tværs er øget eksplosivt, så hip, hip hurra!
Men Rapidus er positivt kritisk – og det er en anden snak. Vi kan nemlig se et langt større potentiale end det, som udnyttes.
Det er værd at hæfte sig ved ”Erhvervslivets Øresundsindeks 2010”, som Dansk Erhverv og Sydsvensk Industri- og Handelskammer netop har fået udarbejdet. En konklusion er, at erhvervslivet bliver bedre og bedre til at udnytte mulighederne omkring Øresund. På en skala fra 0-100 er integrationen gået frem fra 53 point i 2000 til 69 point i 2010 – også selv om den økonomiske krise har givet en mindre tilbagegang i integrationen i 2009.
I sidste uge beskrev vi den politiske ansvarsforflygtigelse i integrationsspørgsmål, så lad os her være positive og tale om dem vi kan regne med i Øresundsintegrationen, nemlig erhvervslivet.
Pendling fra Sverige til Danmark er steget kraftigt, og samlet er der en fordobling i indekset for arbejdsmarkedet. Virksomhederne driver integrationen for det er dem, der efterspørger arbejdskraften. Integrationen halter mest på området for handel og samarbejde. Det indeks er på omkring halvdelen af potentialet i hele bro-perioden. Og danske virksomheder samarbejder i mindre grad end svenske med universiteter eller skaffer kapital fra den anden side af sundet. Svenske virksomheder handler mere over sundet fordi markedsudvidelsen for dem er større end for de danske ved at handle på tværs. En del af Rapidus’ positive kritik går derfor på, at især danske virksomheder skal se mere over sundet. Det er grundlaget for fem bud på mere integration her:
* Danske virksomheder i svenske inkubator-miljøer er en sjældenhed – og omvendt. Det er en udfordring at få samarbejder styrket for inkubator segmentet. Det vil være en fremtidssikring for fortsat integration og klyngedannelse, at vækstvirksomheder tidligt får afdelinger på tværs. Det øger chancen for, at der også satses på tværs, når virksomhederne bliver større. Der er tiltag, men de er ikke virkningsfulde nok. Det kan betale sig for både inkubator miljøerne og virksomhederne at satse på mere markedsføring og opsøgende arbejde over Øresund. Begge parter kan tjene på det!
* Den kortsigtede udnyttelse af den lavere svenske kronekurs kan i langt højere grad bruges af danske virksomheder til indkøb af såvel produkter og især service i Skåne. Selv offentlige indkøb i Danmark er ved at få øje på fordelene. Men der en træghed i såvel handelskamre og øvrige organisationer til at få lavet prissammenligninger og rapporter, der skubber på processen. Danske virksomheder kan selv arbejde for sagen, men de skal have gode ideer.
* Prisfordelen fra dansk side er dog netop kortsigtet. Fuld integration kræver fælles valuta, men har vi set Dansk Erhverv og Sydsvensk Industri- og Handelskammer føre en effektiv, fælles eurokampagne? Det vil klæde dem og andre organisationer som MVA at gå ind i en fælles kampagne, hvis vi skal tage råb om mere integration og barrierebekæmpelse alvorligt.
* ESS i Lund og København fremhæves fortjent som et forsknings- og erhvervsmæssigt samarbejde på tværs. Fakta er, at det er en undtagelse. En kæmpe bremse er de fastlåste forskningsmidler til nationale projekter. Men det er ikke alene et politisk spørgsmål, men også et spørgsmål om, at erhvervslivets store som små aktører præsenterer projekter sammen, for bl.a. Højteknologifonden og Vinnova er lydhøre. Fælles projekter giver kritisk masse og volumen internationalt set – og delingen af projekterne mellem nationerne kan man lade juristerne klare. Det er erhvervslivets vilje vi efterlyser.
* Og så lad os slutte positivt og konstatere, at fælles messe-deltagelse er en succes for eksempelvis MIPIM og BIO. Øvrige virksomhedsbrancher kan selv følge op på deres specialmesser og huske samarbejdspartnerne på tværs, når potentialerne skal vises udadtil.
Rapidus vil positivt konstatere, at integrations-glasset er halvt fuldt. Der er plads til mere – men vi kan lide det vi har, og ønsker stort tillykke til alle i Øresundsregionen med de første 10 år for broen.
Dette var den anden af to analyser i forbindelse med 10-året for broen.
