En dansk finne på udkig efter skånske juveler
Kort sagt: Hidtil har danske ventureselskabers investeringer i Skåne være marginale. Men ukendte CapMan, en gigantisk Helsingforsbaseret investor med fonde svarende til 12 milliarder danske kroner gennemgår nu egnede objekter i det sydlige Sverige. Det sker delvist fra København hvor CapMan A/S og adm. dir. Leif Jensen har meget store ressourcer til rådighed når det gælder nye projekter i Øresundsregionen.
Af Jan Wifstrand
En af Rapidus' grundideer er at fokusere på interessante fænomener som går de traditionelle medier forbi. I den sammenhæng er det relevant at hellige CapMan-koncernen nogle linjer, en mærkeligt anonym spiller med enorme ressourcer og en udmærket track record på hjemmebanen Finland. CapMan-koncernens managementselskab er noteret på børsen i Helsingfors.
CapMan er en tung investor med mellemstore buyouts inden for traditionel industri og investeringer inden for IT, telekom og medier som forretningskoncept. Buyouts kan defineres som opkøb af virksomheder der står over for et generationsskifte blandt ejerne eller som ikke passer ind i eksisterende koncernstrukturer.
Med fonde der forvalter aktiver på 12 milliarder danske kroner har CapMan opbygget en virksomhed og et renommé der vækker respekt. Men som altid i Norden tager det meget lang tid før en dominerende aktør i det ene land bliver velkendt i det andet. Informationsflowet om business på tværs af de skandinaviske grænser er nødtørftig.
Men CapMan kommer man til at høre mere om. Årsagen er en markant nordisk strategi som allerede har skabt resultater, ikke bare snak. På denne side af 2000 har CapMan først købt en af ventureaktørerne i Danmark, Nordic Private Equity (NPE), og derefter overtaget det svenske Swedestart og dermed også bevæget sig ind i Life Science-sektoren, et nyt område for CapMan.
At finde de rette objekter forudsætter viden og kontakter. Det er her problemet opstår på tværs af grænserne, f.eks. i Københavnsområdet. Leif Jensen, adm. dir. for CapMan A/S, viser nu at han har klare ideer om Øresundsregionens muligheder, og han har derfor knyttet Jan Dahlqvist, tidligere chef for den svenske Sjätte AP-fondens afdeling i Malmö, til CapMan. Formål: At få buyouts i stand i interessante industrivirksomheder i Sydsverige samt i et vist omfang at opspore teknologiselskaber med stort potentiale. Hvad det sidste angår er det dog CapMan i Sverige der forventes at foretage investeringerne.
Også Skånes biotek- og medicinselskaber lokker CapMan. Men denne kortlægning udføres fra Stockholm eftersom Swedestart allerede besidder denne kompetence. ProstaLund, for eksempel, er et af de firmaer hvor Swedestart, i dag svenske CapMan, er storejere.
Via købet af Swedestart er man i øvrigt også blevet stor delejer i det Ideonbaserede softwarefirma QlikTech.
Men bemærk: Det er ikke det mest betydningsfulde ukendte CapMan har udrettet i Lund. Man har nu i tre år ejet 45 procent af Åkerlund & Rausing Carton AB.
På dansk grund har CapMan, via NPE, en historie. Som CapMan A/S har man hidtil foretaget en stor investering der blev offentliggjort for knap to måneder siden. Købet af halvdelen af det teknologiorienterede genvindingsselskab RGS 90 vakte en vis opmærksomhed i Danmark, dels fordi der i øjeblikket kun gennemføres få af denne type buyoutinvesteringer, og dels fordi det var en massiv satsning på en lidet kendt virksomhed.
Nu venter, ifølge hvad Rapidus erfarer, i det mindste en, måske to investeringer allerede inden nytår. Det er meget muligt at en af disse foretages i Skåne.
For integrationens skyld kan man kun hilse strategien velkommen. Alt typer på at dansk kapital er velkommen i Skåne, selv om det i dette tilfælde er en finne der står bag.
Hvorfor skulle CapMan få bedre held end andre med sine fremtidige buyouts og investeringer? Tja, det er der vel heller ingen der kan forudsige med sikkerhed, men der er et interessant argument:
Til forskel fra de fleste andre på venturemarkedet skal ledelsen i CapMan parallelinvestere private penge i de objekter man går ind i. Ja, det er et krav, ikke nogen skummel fidus. På den måde vil man vise at selskabet virkelig har tillid til sine investeringer og undgå kritik af typen man passer aldrig lige så godt på andres penge som på sine egne.