Emerging Technologies får interesser i Netch – som nu løber rundt

Venturekapitalselskabet Emerging Technologies, grundlagt af Kjell Spångberg, får et indirekte ejerskab af IT-konsulentfirmaet Netch Technologies i Lund efter at Netch i sidste uge opkøbte Cention Group med 17 medarbejdere i Stockholm og Kalmar.

Cention ejes for halvdelens vedkommende af acti AB der beskæftiger sig med blandt andet analyse og strategi på CRM-området (Customer Relationship Management). acti ejes igen af Emerging Technologies som dermed får et indirekte ejerskab af Netch på knap 10 procent.

Netch som er blevet hårdt ramt af nedturen i IT-branchen, nåede break-even i februar og kører nu med nulresultat eller et lille overskud, fortæller adm. dir. Håkan Paulsson.

Efter opkøbet har Netch 56 medarbejdere. Da det gik højest, var der omkring 175 personer i selskabet og flere afdelinger i Sverige samt i Danmark, Norge og USA. Købet at Cention betyder at Netch igen er repræsenteret i Stockholm og Kalmar. Selskabet har udviklet programmet Cention Contact Centre til automatisk tolkning, sortering og besvarelse af e-post til virksomheder og myndigheder.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: