Elektromagneten mangler strøm for at tiltrække forskere

Kort sagt: Midt i krisen kan det synes upassende at se på hjerneflugten fra Øresundsregionen. Men nøglen til at løse krisen er at udbygge kompetencerne -- og at tiltrække den højt uddannede arbejdskraft, der opstår mangel på indenfor få år. Hjerneflugten kan ikke bremses af landene hver for sig. Løsningerne kræver inspiration og samarbejde fra begge sider. Rapidus giver seks bud på, hvad der kan gøres fra såvel regeringerne som erhvervslivet selv.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør

I den danske del af Øresundsregionen med de største pharma-, biotek-, it- og cleantechindustrier har flere undersøgelser nu skabt fornemmelsen af, at Øresundsregionen måske nok er en magnet for forskere - nogen har blot glemt at tænde strømmen for spolen, så den også er en kraftig elektromagnet internationalt; Vi mangler en elektromagnet, der holder forskere og andre højt specialiserede mennesker fast i regionen, så de ikke flygter til udlandet og bliver hængende der.

Man kan indvende, at fyringsrunder og kapitalmangel har slagtet jobs for dygtige folk inden for bl.a. life science. Sker der så noget ved, at nogle forsvinder til udlandet? I høj grad! Vi risikerer, at kompetencer går tabt i udlandet eller forsvinder til andre brancher, når behovet for dem opstår igen om få år. I 2019 kommer der til at mangle 105.000 højtuddannede medarbejdere alene i Danmark, viser undersøgelser. Samtidig flygter udenlandske specialister fra regionen. Både Sverige og Danmark har skattebegunstigede såkaldte forskerordninger for at hindre det. Men de ordninger er utilstrækkelige. I Danmark viser det sig, at for 3000 udlændinge på forskerordninger, som i Danmark betyder en reduktion til 25 % skat over tre år, så vil kun 50 forskere forlænge opholdet i Danmark bagefter. Skatten afskrækker dem. Danmark og især Sverige har sænket person- og selskabsskatter, men de høje skattetryk ødelægger altså stadig konkurrencen.

Samtidig er regionen ved at blive forgiftet af sin egen globaliseringsmedicin: Begge lande støtter, at unge rejser ud og samler erfaringer, men problemet er, at mange vælger at blive i udlandet. Det er forståeligt. Der er en fordel at tage en gratis uddannelse og bruge den i udlandet, hvor lønnen beskattes lavt. Ingeniørernes og økonomernes forening i Danmark kan i medlemsundersøgelser se, at når folk er rejst ud -- så bliver de sværere og sværere at få hjem igen.

Omvendt er det også en stor ulempe for bl.a. amerikanere at tage til Danmark eller Sverige og betale høje skatter, efter de har betalt deres uddannelse selv og har stor studiegæld. Skatten er og bliver en barriere for udenlandske eksperter, viser de nye undersøgelser. De perspektiver skaber behov for en tværregional indsats. Hvad skal Øresundsregionen leve af, hvis vi ikke kan fastholde folk? Rapidus har seks bud:

1. Skatten skal ned. Men en realisme må snige sig ind. Mens Sverige har valgt borgerligt, så får Danmark sandsynligvis en socialdemokratisk regering næste gang, og her er skattestigninger en klar politik. Ikke desto mindre kan vi ikke løse problemet med hjerneflugt uden fortsat pres mod to af verdens højeste skattetryk.

2. Skattebegunstigede forskerordninger bør i Danmark og Sverige udvides til 10 år, så længe de er lappeløsninger for et for højt skattetryk. Det er for dyrt for regionens virksomheder at bruge krudt på udenlandsk rekruttering, når medarbejderne forsvinder så snart skattefælden smækker.

3. Bl.a. på IT-området skal Skånes efterslæb over for Sjælland bremses med øget støtte til uddannelser på tværs. Mens antallet af eksempelvis IT-studerende er steget på Sjælland, så er der et fald i Skåne fra 2002-2009, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet foretaget af Povl A. Hansen and Göran Serin. Skævheden er selvforstærkende. Hjerneflugten forstærkes, hvis vi ikke kan skabe en større, samlet kompetenceklynge.

4. Netværk blandt forskere på tværs af Øresund skal styrkes, så en reel, kritisk masse af forskere skaber magneteffekt. Den danske og svenske stat bør betale til Øresundsregional grundforskning så vi bremser problemet med, at man ikke må bruge forskningsmidler på tværs. Vi skal også bygge en stærkere organisation for at sikre en succesfuld integration af ESS i regionen, og vi skal have gang i fælles finansiering af forskningsprojekter, så bl.a. ph.d. stipendier kan deles på tværs af sundet.

5. I Danmark og Sverige er det et problem for rekruttering og investeringer, at vi i modsætning til eksempelvis Canada ikke må fradrage research- og udviklingsomkostninger før firmaer bliver profitable. Profitten kan være både fem og syv år undervejs -- og så kan det være for sent. Regeringerne skal tage konkurrencedygtige fradragsregler op på tværs af Øresund.

6. Endelig er ansvaret for hjerneflugten også hos de virksomheder, der tøver med at ansætte kandidater, som kun taler engelsk og/eller andet fremmedsprog. Copenhagen Business School ser, at de fleste udenlandske MBA-kandidater opgiver at finde arbejde i regionen -- og ikke kun pga. høj skat. Kandidaterne kan lide opgaverne her, det flade hierarki, lav korruption og den offentlige service. Men virksomhederne ansætter dem bare ikke.

Elektromagneten mangler strøm for at tiltrække forskere. Lad os sætte strømmen til!

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: